mandag den 3. september 2012

To hurtige huer

Jeg lånte for nogle måneder siden lidt sort navia garn fra min svigerinde. Hun har før sagt at hun ikke ville kunne strikke hele spolen op, så derfor tillod jeg mig at tage det uden at spørge hende først.
Da hun nu var hjemme på Færøerne i ferien, så ville jeg så betale hende for det jeg havde lånt, men hun spurgte om jeg ikke bare kunne strikke en hue til hende i stedet :)
Og det var en ganske fin aftale for os begge! 
Hun fik en fed hue, og for mig tog det en aften at strikke den ud af hendes rester fra en stjernetrøje. 
Hun købte selv dusken og har sendt mig dette billede :)
Faktaboks:
Garn: sirri 3tr hvid og mørk brun
Pinde: 6 til rib og 8 til resten
Opskrift: Slå 52 masker op på pind nr 6 og strik 1r 1vr ca. 10 omg.
Skift til p nr 8 og tag 8m ud jævnt fordelt=60m. Strik 5 omg hvid før du strikker stjernerne som man kan tegne af efter billedet. Strik en omg hvid og tag siden ind såeldes: strik 6r, 2 sammen omg rundt. 2 omg glat. 5r, 2 sammen omg rundt. 2 omg glat. 4r, 2 sammen. 1 omg glat. 3r, 2 sammen. 1 omg glat. 2r, 2 sammen. Træk nu en tråd igennem maskerne, og fæst godt.
Vægt/meter: 45g/100m
Strikket i år: nummer 34. 6.565g / 14.930
Kommentar: Huen blev lidt for stor, så jeg havde den i tørretumbleren lidt før den blev passende i størrelsen, så pind nummer 7 ville måske være bedre.

Og når nu jeg var så godt i gang, så var det meget hurtigt at strikke en mere, til en fra min strikkeklub som jeg strikkede denne trøje til i juli.
Den er strikket nogenlunde efter samme opskrift, men på denne begyndte jeg på mønsteret 3 omg efter ribben. Og jeg brugte pind nr 5 til ribben og 7 til resten af huen. 
Til denne hue brugte jeg navia trio og den vejer kun 35g.
I alt har jeg nu strikket 6.600g og 15.015m fordelt over 35 projekter