Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul

Jeg vil ønske jer allesammen en glædelig jul.
Jeg håber at I nyder dagen, med hvad den har at bringe for den enkelte.
Dette er vores julepynt i år. Det har været så hyggeligt at tænde kalenderlys hver dag, og bare se på alle nisserne og englene.
 Vi, min mand og jeg, startede dagen med en lille "date" hvor vi satte og udenfor med varm kakao, clementiner, marcipanbrød og julemusik. Det var rigtig hyggeligt og roligt. Det har været en tradition for os i alle de år vi har været sammen, at vi starter julen med noget hyggeligt for os selv. Den tradition er vi rigtig glade for, og jeg håber at vi kommer til at beholde den for altid.
Efter vores lille date, var vi til fødselsdags brunch for min lille niece Sóley som vi både fik og mistede for precis et år siden. Det var en hyggelig stund med den nærmeste familie hvor hun fyldte vores tanker. Der var både kage med et lys, balloner med helium som vi skrev hilsener på, stjernekastere og en lanterne som blev sendt op til hende.
Lige nu tager jeg en pause herhjemme, jeg ville have været i kirke, men jeg kunne mærke at jeg lige skulle tage en pause hvis overskudet rigtig skal være til stede i aften. Så jeg tager lige en stund for mig selv med tæppe, blog og disneys juleshow.
I aften bliver vi 17 mennesker, vi skal være i festsalen her hvor vi bor, så det bliver rigtig hyggeligt og jeg glæder mig til maden, hyggen og at give pakker.

Hvordan holder du juleaften?

Glædelig jul til jer, håber at I får en god dag på jeres måde

mandag den 22. december 2014

Jeg har fået en lækker lille niece


Den 12. december 2014 blev i vores familie en rigtig stor dag. Der fik vi nemlig endnu en dejlig lille pige ind i familien. Det er min lillebror der er blevet far igen, og det er da bare virkelig fantastisk.
Den dejlige lille prinsesse har fået det smukke navn Rebekka Sol <3 div="">
Som faster kan jeg jo ikke lade være med at strikke til den lille pige, så det er blevet til en heldragt, en hue og vanter, alt strikket i lyserød kauni med farveskifte.
Faktaboks: 
Strik nummer i år: 26
Lavet til: Min niece Rebekka Sól
Opskrift: Ingen, jeg har dog kigget i et par opskrifter som vejledning undervejs
Ændringer: På benene og armene har jeg strikket nogle cm af det ene ben/arm, brudt garnet og strikket ligeså mange cm på det andet ben/arm. Dette for at få farveskiftet til at være mere jævnt.
Størrelse: cirka 0-6 måneder
Pinde: 2,5 og 3
Garn: Kauni
Lager, rester eller nyindkøbt: Nyindkøbt
Vægt / meter: 150 g / 600 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,490 kg
Strikket i alt i år: 3,270 kg / 13,720 km
Jeg har strikket ribben på ben og ærmer cirka 10 cm, sådan at dragten kommer til at passe længere.
Dragten har knapper i forskellige farver
Baby hue med kanin pels. Den lille pelstop er købt hos sommerfuglen inde ved strøget i København.
Faktaboks: 
Strik nummer i år: 27
Lavet til: Min niece Rebekka Sól
Opskrift: Baby hue fra bogen babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe
Ændringer: Jeg har strikket på pind 2,5 for at få strikkefastheden til at passe
Størrelse: cirka 0-3 måneder
Pinde: 2,5 
Garn: Kauni
Lager, rester eller nyindkøbt: Nyindkøbt
Vægt / meter: 25 g / 100 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,490 kg
Strikket i alt i år: 3,295 kg / 13,820 km
Faktaboks: 
Strik nummer i år: 28
Lavet til: Min niece Rebekka Sól
Opskrift: Vanter fra bogen babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe
Ændringer: Jeg har strikket på pind 2,5 for at få strikkefastheden til at passe
Størrelse: cirka 0-3 måneder
Pinde: 2,5 
Garn: Kauni
Lager, rester eller nyindkøbt: Nyindkøbt
Vægt / meter: 25 g / 100 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,490 kg
Strikket i alt i år: 3,320 kg / 13,920 km



Jeg er rigtig godt tilfreds med dette sæt til min dejlige niece. Det har været sjovt at strikke, og min lillebror og svigerinde blev rigtig glade for det. Rebekka Sol har allerede haft dragten, huen og vanterne på flere gange. Dragten er stadig lidt stor, men kan sagtens bruger.

Jeg er så taknemmelig for denne dejlige skønne lille pige, hun er et vidunder i vores familie. Jeg glædes over at få lov til at holde jul sammen med Rebekka Sol i år, men samtidig savner jeg også hendes storesøster Sóley som vi både fik og mistede sidste jul.

torsdag den 4. december 2014

Strikkede bukser til nevøen

Jeg har strikket et par uldne bukser til min nevø Markus.
Jeg synes at det er så lækkert med varme og bløde bukser til små børn, som tumler rundt på gulvet og alle steder.
 Bukserne er strikket i arwetta clasic, som er utrolig lækkert. Det er 80% uld og 20% nylon, hvilket gør det varmt, blødt og slidstærkt.
Markus er bare så sød i bukserne (det er han jo altid!). De er dejlige bløde, og strammer ikke nogen steder.
Bukserne er strikket med en høj rib ved taljen og ved benene, hvilket gør at de passer i lang tid, og "vokser" med barnet.
Det er lidt svært at tage et godt billede af så mørkt strik, specielt når det er så mørkt næsten hele dagen. Men bukserne er mørkeblå, og ikke sorte som de ser ud til at være. I øvrigt en rigtig smuk farve.
 Her går lækre Markus model med bukserne på. Han var meget mere interiseret i mit camera, end han var i at posere på billeder, så jeg måtte snyde ham lidt, for at få nogle billeder. Min søde, dejlige, modige og stærke nevø!

Faktaboks:
Strik nummer i år: 24
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: fra babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe
Ændringer: Jeg er gået en halv pindestørrelse ned, for at få strikkefastheden til at passe
Størrelse: 18-24 måneder
Pinde: 2,5 og 3,0 mm
Garn: arwetta clasic i farven 145 navy blue
Lager, rester eller nyindkøbt: Nyindkøbt
Vægt / meter: 110 g / 460 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,490 kg
Strikket i alt i år: 2,970 kg / 12,820 km

tirsdag den 21. oktober 2014

En dejlig konfirmation

Grunden til at vi tog til Færøerne i efterårsferie, var fordi min mindste lillesøster skulle konfirmeres.
Hun og vi havde en rigtig dejlig dag hvor der var hele 200(!) mennesker forbi til lækker mad, kager og en god snak.
Min lillesøster der hedder Lilja var bare SÅ smuk i sin fine kjole, og med sit smukke lange hår.
Min lillesøster Silvia har taget billederne udenfor vores barndomshjem, samt lagt make up og ordnet hår.
Her er hele familien udenfor kirken. Vi er så heldige at være 5 søskende, og vi har stor glæde af hinanden. Min far og mine brødre har den færøske nationaldragt på.
Der var rigtig meget lækker mad til konfirmationen, bla dette lækre frugtfad.
kager...
og flere kager
Mine søstre spiller begge fløjte, og Lilja fik en fløjte i konfirmationsgave. Her spiller de "you raise me up"
hehe, dette billede er ret sjovt, så yndigt af Lilja, og så min mand der truer med at sparke hende i vandet. Min mand har kendt Lilja siden hun var 5 år, så hun er som en lillesøster for ham, og han er som en ekstra storebror for hende.

lørdag den 13. september 2014

Kortbukse med seler til etåringen

Min dejlige nevø Markus er lige blevet et år, og ud over den blå cardigan, strikkede jeg også denne søde dragt med seler.
Dragten er strikket i bommuld, og den ville nok være perfekt til sommeren, men jeg så først opskriften sidst i juli. Han er dog også fin i den men strømpebukser inden under.
Han er lige ved at lære at gå, og kan godt stå selv, så han er ret sjov at tage billeder af lige nu.
Her ses dragten bagfra. Den har to sæt knapper, så selerne kan forlænges når den er ved at være for lille.
Dragten var rigtig dejlig at strikke. Dejlig opskrift der var lige til. Foran på smekken, er der et fletmønster, hvilket gør dragten ekstra kær. Jeg tror jeg vil strikke en lyserød i babystørrelse til min niece der er på vej :)
Søde lille knægt :)
Her ses hele gaven:
babydragte, cardigan og hue samt bodystocking og cowboy bukser med seler.
Faktaboks:
Strik nummer i år: 15
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: 1408 bommull baby hæfte fra sandnes
Størrelse: 18 måneder
Pinde: 2,5 og 3 mm
Garn: Sandnes mandarin petit
Lager, rester eller nyindkøbt: Købt til denne dragt hos Jorun garn på Frederiskberg
Vægt / meter: 90 g / 325 m 
Strikket af garn købt før 2014: 1,330 kg
Strikket i alt i år: 2,125 kg / 7,165 km

torsdag den 4. september 2014

For et år siden

For et år siden, blev jeg 25 år. Og den dag blev fejret med manér.
Min mand var lige rejst til Danmark, så det var min far og to søstre der holdt min fødselsdag.
Jeg vidste intet på forhånd, men dagen blev holdt ved et smukt, smukt sted på Færøerne hvor vi blev sejlet ud med en lille båd. Aftenen blev holdt sammen med min far og søstre, min onkel og hans familie, samt min mormor og morfar. Om morgenen havde jeg været til morgenmad hos min farmor og farfar, velvidende om at det nok var allersidste gang at jeg fik lov til at fejre min fødselsdag med alle 4 bedsteforældre, og jeg fik ret, min farfar er her ikke mere... Det er underligt, men jeg er glad for al den tid jeg har haft sammen med ham.

Her kommer nogle billeder fra den dejlige tur:

Min far og mine søstre som havde arrangeret turen i al hemmelighed :) 

Lækker mad ombord på Lakeside
Flot udsigt! 
Mine elskede søstre
Min onkel som har fødselsdag samme dag som mig. Tillykke med dagen :)

I dag har jeg inviteret nogle gæster til kakao og boller, og jeg glæder mig til en rolig og hyggelig dag :)

torsdag den 28. august 2014

Fasters hjertebarn er blevet et år

Min dejlige lille nevø, Markus, er i dag blevet et år.
Han er blevet fejret med gaver, sang, flag, boller, kager, gæster og alt hvad der ellers hører til en fødselsdag.
Det er altid stort at fejre en fødselsdag, og at man er blevet et år rigere, men Markus' fødselsdag har for os været ekstra særlig. Markus blev født med en hjertefejl, og har boet over halvdelen af sit liv på hospitalet. Vi har flere gange frygtet at vi skulle miste ham, men vi har ham heldigvis i vores arme. Og han er hjemme, og han er uden slanger og tube i halsen. Det er rigtig stort :)
Markus har stadig nogle helbredsmæssige udfordringer, men han er en glad og kvik dreng, og han har næsten lært at gå selv.
Som den strikkende faster-gudmor jeg er, måtte jeg selvfølgelig også strikke en gave til Markus. 
Det blev til hele tre strikkede ting, og jeg viser jer de to af dem nu.
Det er en cardigan strikket af navia uno, og den matcher den cardigan som storesøsteren fik til sin første skoledag. Mit faster-hjerte smelter af at se de kære børn i mit strik - der er kærlighed i hver eneste maske.
Søde, seje fyr i cardigan og matchende hue. Cardiganen har jeg strikket rundt, og klippet op (hvilket heller ikke var nemt eller sjovt/rart denne gang). Opskriften er et fotokopi jeg har fået fra en eller anden, og jeg har kun brugt stjerneborten fra mønsteret. Huen er en babyhue fra babystrik på pind 3.
Her er trøjen. Jeg er rigtig godt tilfreds med den, den er lækker, blød og tynd. Og så vejer den kun 65gram! Jeg er ikke helt tilfreds med syningen af lynlåsen der hvor mønster borterne mødes. Der er det blevet lidt skævt, men jeg synes ikke at man ser det lige tydeligt i virkeligheden som på dette billede - og så synes jeg helt ærligt også at det er ret charmerende hvis hjemmestrik ikke ligner at det er fabriklavet.
Babyhuen. Den er en smule stor til Markus, men han kan sagtens bruge den. Jeg er vild med dette mønster, jeg synes at huen er SÅ sød :)

Faktaboks:
Strik nummer i år: 13
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: en gammel opskrift, jeg har kun brugt opskriften til bærestykket.
Størrelse: 1-1 1/2 år
Pinde: 2,5 og 3,5
Garn: Navia uno
Lager, rester eller nyindkøbt: Købt til denne cardigan
Vægt / meter: 65 g / 420 m 
Strikket af garn købt før 2014: 1,330 kg
Strikket i alt i år: 2,015 kg / 6,700 km

Faktaboks:
Strik nummer i år: 14
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: babyhue fra baystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe
Størrelse: 1-1 1/2 år
Pinde: 2,5 og 3
Garn: Navia uno
Lager, rester eller nyindkøbt: Købt til Markus' cardigan
Vægt / meter: 20 g / 140 m (jeg har ikke vejet den endnu, så jeg vurderer)
Strikket af garn købt før 2014: 1,330 kg
Strikket i alt i år: 2,035 kg / 6,840 km

søndag den 17. august 2014

Skoletrøje

Min dejlige søde niece Miriam på 6 år startede i skole i onsdags.
(det er altså helt utroligt at hun allerede er så stor at hun er startet i skole!)
På Færøerne er der tardition for at børnene får en skoletrøje, altså en helt ny strikket trøje, når de starter i 1. klasse. På Færøerne er det ikke så normalt med 0. klasse, og man starter først sådan rigtigt i skole når man kommer i 1. klasse... Sådan har jeg ihvertfald tænkt.
Men i weekenden kom jeg i tanke om at det er jo NU at hun starter i skole. Om det hedder 0. eller 1. klasse, så er det nu at hun starter i skole, og så må hun da have en skoletrøje af mig!!
Krise... for jeg når jo ikke at strikke en trøje på to dage..
Men så kom jeg heldigvis i tanke om at denne trøje egentlig er færdig strikket og kun venter på en lynlås.
Så jeg fik syet lynlåsen i - og wupti fik niecen en skoletrøje til første skoledag :)
Lynlåsen sidder nok ikke helt perfekt, jeg har ikke så meget træning med at sy lynlås i strik
Men jeg synes at det går an, og jeg synes sagtens at jeg kan stå ind for at jeg har lavet cardigannen :)
Her er denne smukke dejlige pige på vej til første skoledag, starten på et spænende, og forhåbentlig godt nyt kapitel.
Smukke pige
En stolt skolepige i ny skoletrøje og ny skoletaske

Da jeg gav hende cardiganen blev hun rigtig glad. Hun har set mig strikke den, og hun synes at det er ret spænende at følge med i hvad jeg strikker og hvordan jeg strikker. Og da jeg fortalte, at dengang jeg startede i skole strikkede min farmor en trøje til mig, så synes hun bare at det var endnu mere spænende at få en skoletrøje :)
Faktaboks:
Strik nummer i år: 12
Lavet til: min niece Miriam
Opskrift: Jeg så en trøje på facebook, og spurgte om opskriften. Det er en gammel opskrift men jeg ved ikke hvor den er fra. Jeg har kun brugt opskriften til bærestykket, det andet har jeg vurderet.
Størrelse: ca 7 år
Pinde: 3 og 4
Garn: Navia uno 
Lager, rester elle nyindkøbt: jeg købt garnet på Færøerne i påsken 
Vægt / meter: 120 g / 840 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,330 kg 
Strikket  i alt i år: 1,950 kg / 6,280 km
Sådan så jeg ud da jeg startede i 0.klasse i Jylland for 20 år siden :)
Skolerne på Færøerne er ikke startet endnu, men jeg glæder mig til børnene starter i 1. klasse, for der plejer at komme så mange billeder af smukke og inspirerende trøjer på facebook, blandt andet på "facebookbindiklubbur", en færøsk strikke side.

I 2012 strikkede jeg denne trøje til min kusine.
 Har du strikket nogen skoletrøje? Eller er det ikke en tradition du kender til? 

tirsdag den 29. juli 2014

Góða ólavsøku

I dag, 29.juli, er Færøernes nationaldag.

28. og 29. Juli er der fest i gaderne i Tórshavn, og de fleste færinger deltager.
Festen bærer præg af hygge, sang, samvær og så er der rigtig mange der har national dragten på, og det synes jeg er en helt speciel sjarme ved ólavsøka (Olaj festen, som den hedder på dansk).
Jeg er i øjeblikket ikke på Færøerne, men derimod i Danmark, så jeg så med gennem internettet i går da festen startede med tale. Der var rigtig mange mennesker samlede, og jeg længtes virkelig hjem. Hjem til Færøerne.
Her er det min smukke lillesøster i nationaldragten.
Man samler til dragten igennem flere år, for den er ret dyr, og stort set alt er håndlavet.
Silvia har min mors trøje og skørt på, og mit tørklæde og forklæde, da hun ikke har fået sit eget endnu.
På dette billede er det min lillebror, min farfar, farmor og jeg til farfars 80 års fødselsdag i 2010.
Min nationaldragt for mig helt speciel. Jeg begyndte at samle på sølvet da jeg var 10 år gammel, og så fik jeg tit en enkel ting i enten fødselsdagsgave eller julegave. Mønsteret på sølvet har jeg selv valgt, og der er mange forskellige at vælge imellem.
Stoffet til skørtet har min mormor vævet til min konfirmation og jeg syede skørtet inden jeg fik min studenter eksamen. Trøjen har jeg strikket, også inden jeg fik min studenter eksamen, men jeg nåede ikke det hele, så min farmor har strikket ærmerne. Forklædet og tørklædet har min mormor broderet i lilla og gul, hvilket passer rigtig godt til mig. Desuden har jeg en slags kappe som man bruger over dragten når det er koldt, og den har min mor syet.
Så der er masser af historie og affektionsværdi i min nationaldragt, og sådan er det for de fleste færinge.


min lillebror og jeg som studenter i 2009
min mand og jeg