søndag den 16. september 2007

Søster-hygge :)


Forleden en dag hyggede Silvia og jeg os rigtig meget med at lave kokus kugler.. Opskriften havde hun fundet i sin læsebog, så det var en sjov måde at lave lektier på.

Hun lavede det hele selv, dog med lidt hjælp fra storesøster.

Det var en glad Silvia der lidt senere smagte på de dejlige kugler som smagte rigtig godt, og hun var lykkelig over at vi havde brugt dagen sammen. Og jeg hyggede mig gevaldigt over at være sammen med hende, det er dejligt nogle gange at lave noget sammen med kun én af søstrene, og ikke altid behandle dem som en enhed, for de er jo to individer, selvom de er søstre :)


I dag har så brugt en del tid sammen med Lilja. Vi har snakket, fjollet, og egentlig ikke lavet så meget, men bare brugt tid sammen.

På et tidspunkt chattede vi med Silvia som sad ovenpå, det var meget sjovt.

Lilja har fortalt mig en, efter hendes mening, en af livets store hemmeligheder, nemlig hvordan man laver børn.. Hun syntes at det var meget pinligt at fortælle, men hun syntes at jeg skulle vide det, for hun vil meget gerne være moster, så hun betroede sig til mig. Jeg er så glad for at hun føler at hun kan stole på mig :)


Det er så fantastisk at have de to dejlige små søstre :) De giver virkelig mange små glimt ind i hverdagen, og de ser så meget op til deres storesøster, det er meget sjovt :)


Forresten så skal vi være fastre til marts, det glæder vi os rigtig meget til, og vi har oprettet en lille strikke klub hvor vi strikker til babyen (nogle strikkere pænere end andre ;))...

Skolestart..


Så går jeg i 2. g :)
Det er jeg rigtig glad for, og det er en sejr for mig!

Det kommer nok til at blive et hårdt år, og allerede nu har vi fået en masse afleveringer og stile.. Den største udfordring bliver nok fysik-kemi.. Vi skal aflevere rapport hver 2. uge, og jeg er hverken fysiker eller kemiker, men jeg må bare klø på, så skal det nok gå..
Jeg har allerede afleveret én rapport og er i gang med nr 2.

Jeg har biologi på højniveu, og det er jeg ritgig spændt på :) Lige nu er det dog ikke så spændende da vi har om plankton og planteplankton, alger og alt muligt fra havet.. Jeg glæder mig til vi kommer til fysiologien, det er det som jeg bedst kan lide.

Vi har fået 2 nye piger i klassen, og 2 piger er stoppet. Så vi er stadig 20 piger og 1 dreng, men det er ikke det samme uden Merle, vores AFS'er, og de to nye erstatter ikke 'de gamle' men det er dog totalt godt at se alle de dejlige tøser igen :)
Jeg håber virkelig at vi kommer til at få et godt år hvor vi ikke kun kommer til at dø af lektier..

I øvrigt så har jeg 5 fritimer om ugen, og dem har jeg tænkt mig at bruge fornuftigt ved at lave lektier der, det håber jeg virkelig at jeg kommer til at klare, og ikke bare bruge timerne på ingenting. Mandag morgen har jeg fritimer i 3. og 4. time, så dem har jeg ihvertfald indtil videre brugt meget fornuftigt. Onsdag har jeg fri 3 de første timer, og det passer uffatelig dårligt med transport til skolen der, så jeg har tænkt mig at udnytte de timer til lektier, men jeg tror at det bliver fristende at sove længe.. Men nu må vi se.

(Billedet er fra slutningen af sidste år..)

tirsdag den 28. august 2007

Epilepsi sommerlejr


I uge 32 var jeg i Danmark på en epilepsi lejr. Det var en uffatelig god uge hvor jeg fik en masse nye venner, og lærte en hel del :)

Epilepsi foreningen på Færøerne sponsererede rejsen, og det er jeg meget taknemlig for. Jeg fulgtes med en anden pige fra Færøerne, og jeg kender hende i forvejen, så det var meget hyggeligt...
Vi rejste fra Færøerne d. 5 aug kl 00.30 om natten.. Vi skulle egentlig være fløjet kl 9 om morgenen, men pga storm var det så meget forsinket.. Det færøeske vejr er meget underligt.. Den første weekend i august: En festival blev aflyst om lørdagen pga der var op til 40 m/sek, og flyene var MEGET forsinkede...

Nåh, men vi stod i Billund kl 4 om natten og skulle til Ribe. Heldigvis var epilepsi foreningen i Danmark så venlige at give os en taxa fra Billund til Ribe, det er vi meget taknemlige for :)
Vi ankom til lejren kl 5 om natten, og der stod to venlige, men trætte mennesker fra Ungdomsudvalget og tog pænt imod os :)
Vi fik noget at spise, og blev vist hen i en af de 10 hyggelige hytter.. Det sov vi så i nogle timer, og blev vækket kl 11 da vi stadig var meget trætte..
Vi hilste på resten af ungdomsudvalget, og de var meget flinke alle sammen :)

Kl 12-15 kom de andre deltagere, og der kom gang i snakken med det samme. Det var så fedt at snakke med andre unge der også har epilepsi, og det var som om der var en 'special conection' fordi vi alle sammen havde epilepsi, og vidste hvor svært det nogle gange kan være at leve med sygdommen.
Dagen gik med at vi blev budt velkommen, vi fik fortalt reglerne for stedet og for lejren, 'ryste sammen' leje osv..

Jeg sov i hytte sammen med Elsa, den anden færing, Erika, en sød pige på 32 år og Rasmus en flinker fyr på 21 år... Vi havde det rigtig hyggeligt i hytten, men det var dog ikke der vi tilbragte mest tid...

Det var dejligt at møde mange af dem jeg har skrevet med inde på http://www.kronisk-ung.dk/ (en hjemmeside for unge med epilepsi) og i hele taget at komme i snak med andre i samme situation som jeg er.. For andre der ikke har epilepsi kan aldrig helt sætte sig ind i hvordan det er at få anfald, og ikke mindst frygten for det næste anfald...
Der blev dog ikke kun snakket om epilepsi, vi snakkede om ALT som man overhovedet kan snakke om :)

Om onsdagen fik jeg desværre et anfald og blev nødt til at komme på sygehuset, så jeg endte på Esbjerg sygehus kl sent om aftenen.. Det ødelagde en del af lejren, da jeg mest af alt var som en slatten karklud den næste dag, men jeg fik dog kræfterne igen hen på aftenen, og det var mega hyggeligt :) Vi sad og grinte og fortalte jokes, og uanset hvad der blev sagt, så var det bare sjovt :D Jeg vil påstå at det var den sjoveste aften på lejren, selvom den ikke kun var sjov for mig.. Der var en af mine veninder der absolut ikke havde det særlig godt, så det fik jeg og en anden ven gjort noget ved.. Og efter det store chok, så snakkede jeg med ham den anden om det, men mens vi lå og snakkede fik han et anfald...
Så jeg ringede til krampevagten (der var en krampetelefon som vi skulle ringe til hvis der var krampeanfald, og så var der en krampevagt og en sygeplejerske hver dag, meget smart!) som kom med det samme, og det gjorde sygeplejersken og næsten alle de andre ledere også.. Det var et voldsomt anfald, og min ven blev nødt til at komme på sygehuset, og kom derfor ikke tilbage på lejren..
Det er første gang jeg har set et krampeanfald, så jeg blev meget forskrækket, og kan nu bedre forstå folks reaktion efter at jeg har haft anfald.. Heldigvis var ungdomsudvalget utrolig søde imod mig, og det endte med at en af lederne sov ved mig, og så snakkede vi hver gang jeg vågnede op og havde drømt (og det gjorde jeg mange gange i løbet af natten). Så jeg fik ikke sovet meget den sidste nat, og havde ikke overskud til at sige farvel den næste morgen..

Lejren sluttede om fredagen, og vi skulle først flyve hjem om lørdagen, så vi havde fået et hotel i Billund lufthavn, det var mega luxus :) Vi hyggede os så meget på det hyggelige hotel, og vi sov fantastisk i den dejlige seng :) Om morgenen vågnede vi op til en lækker morgenmad, og var så klar til at gå de få 100 meter der var hen til lufthavnen, det var så dejligt at være fri for at båbe tage tog og bus før vi var på lufthavnen...
Det var meget godt vejr, så vi gik og kiggede på blomster på vej derhen.. Da vi kom over til terminalen fik vi at vide at flyet var 1 time forsinket, men det gjorde ikke noget.. Vi gik rundt i taxfree-shoppen og hyggede.

Da jeg kom hjem fra den helt fantastiske uge i Danmark, var jeg totalt smadret.. Men også spændt på at se min familie som lige var kommet hjem fra Scotland, og ikke mindst Jóhan, som mens jeg var væk, startede på et nyt arbejde, hvor han skal arbejde på en cafe hvor folk med alkohol problemer kommer. Det var dejligt at se Jóhan :)

Jeg er utrolig glad for at jeg fik den fantastiske mulighed at komme med på ungdomssommerlejren 2007! :) og det er helt sikkert ikke sidste gang at jeg skal med på sommerlejren...

tirsdag den 31. juli 2007

Ólavsøka


d. 28. og 29. Juli er på Færøerne nogle særlige dage. Det er nemlig Olaj fest, og jeg havde glædet mig meget til at tage en smut til Tórshavn, hvor det hele forgår, for ligesom at måle pulsen.
På Olaj er der mange der har national dragten på, og det havde Silvia og jeg også (billedet).
Og så går det ellers bare ud på at gå frem og tilbage og snakke med folk. Det er meget hyggeligt at møde folk som man ikke ser så tit :)
Det blev dog ikke til så mange ture frem og tilbage, da der er så mange fulde mennesker, at det ikke kun er sjovt. Heldigvis er der også kristne arrangemanger i missionshuset :D
Jeg var inde og se 2 filme i biografen. d. 28. så jeg "Du almægtige Evan" sammen med Jóhan. Filmen er en slags 2'er af "Bruce den almægtige". Den er både sjov og har et godt budsakb på en ikke nedgørende måde, så den kan jeg absolut anbefale.
d. 29. så jeg "Simpsons the movie" det er årets film :-D hold da fast den er sjov (man skal self. lide simopsons..) Filmen har egentlig premiere 3. aug, men de havde åbenbart fået lov til at vise den når det nu var Olaj.
Jeg så filmen sammen med Jóhan, to af Jóhans venner og Silvia, min lille søster. Silvia, som kun er 9 år, ville med, og det fik hun heldigvis lov til :) Jeg tror hun følte sig meget stor mellem alle de unge mennesker der skulle se filmen, det gjorde det heller ikke turen dårligere at hun både fik is og popcorn & sodavand af sin søster. Vi havde en rigtig dejlig søster-tur sammen med fyrene :)
Det blev egentlig ikke så meget Olaj for mig denne gang, selvom jeg var i Tórshavn begge dage, og hvade nationaldragten på begge dage, men det er også helt fint.. Jeg var der, og jeg fik snakket med en masse mennesker, og det er også det som er meningen med Olaj :)

Siden sidst...


Siden sidst har jeg ikke lavet serlig meget :)
Jóhan kom hjem d. 21, og det var SÅ dejligt at se ham efter at han havde været i Danmark i tre uger og fortalt om Jesus.
Om mandagen (d. 23) havde vi planlagt en romantisk telt-tur det sted hvor vi blev kærester for snart 15 mdr siden. Aftenen før havde vi fået en masse teltudstyr på en festival der havde været, så det hele var perfekt. Eller... Nej...
Det var stort set intet der virkede efter planen. Da vi kom frem til det romantiske sted, var der så mange insekter at vi overhovedet ikke kunne holde det ud. Jeg ringede til mine bedsteforældre som er læger, for at høre om de havde et godt husråd. Min farmor troede at løg måske ville hjælpe.. Så vi kørte ned for at købe løg, en masse løg.. Det smurte vi så ind i vores hoveder og over det hele, med det resultat at vi lugtede af løg, og der stadig var lige så mange insekter.
Intet skulle ødelægge vores tur, men vi blev nødt til at ændre lidt på den, specielt da vi opdagede at telt stængerne ikke var kommet med, og pumpen til luftmadrassen ikke virkede...
Så grill-hygge blev udskiftet med pizza, og en nat i telt blev udskift med en nat i bilen.
Den næste dag skulle Jóhan i blodbanken, han har nemlig meldt sig som bloddonor. Jeg vil også rigtig gerne give blod, men da jeg har epilepsi, kan det desværre ikke lade sig gøre :( Men Jóhan og min far har meldt sig,, så jeg føler da at jeg gør forskel :)
Resten af dagen gik med en tur i svæmmehallen, en tur i byen, og endte hjemme ved mig hvor vi grillede i vores baghave, meget hyggeligt :)

Det var en VIRKELIG god og hyggelig tur selvom den ikke blev helt som forventet :)
(Billedet er fra en velykket teltur vi havde i maj)

torsdag den 19. juli 2007

Sommerferie :)

Sommerferie, sikken en dejlig opfindelse :)
Jeg har, indtil i mandags haft rimelig travlt i min sommerferie, besøg x2 i henholdsvis 10 og 7 dage, så nu nyder jeg at lave absolut ingenting. Eller næsten ;)
I går var jeg i fitness center i en time, det var godt, kunne virkelig mærke at jeg fik noget ud af det, og i dag kan jeg mærke det endnu mere... ;) I dag har jeg lavet pilates, så jeg føler mig virkelig sund.. I morgen vil jeg igen tage ned til fitness centret, så får vi da at se hvor længe min gode motivation holder, håber at den holder længe nok til at få smidt nogle kilo..

Nu er det kun 3 dage til Jóhan kommer hjem til Danmark. Jeg glæder mig så ufattelig meget, han har jo været afsted i vildt lang tid nu. Vi har aldrig været væk fra hinanden i så lang tid før, så vi glæder os som to små børn til juleaften, at se hinanden igen.
Vi har planer om at tage på en teltur, det bliver rigtig dejligt.

Indtil Jóhan kommer på lørdag vil jeg strikke lidt på en trøje jeg er igang med, rydde og vaske, og ellers bare slappe af, besøge min farmor og sådan nogle småting.

torsdag den 12. juli 2007

Hejsa :)

Så har jeg fået min egen hjemmeside (igen). Jeg har i nogen tid gået og tænkt om jeg skulle oprette en, og nu blev det så :)
Så her er den!

Lige pt. har jeg besøg af Jens og Miriam fra efterskolen, det er rigtig hyggeligt. Vi bor alle sammen hjemme ved Oddbjørg. Lea og hendes familie har også været på besøg, men de er taget hjem i dag, det var også meget hyggeligt at have dem på besøg.
Jóhan er i Danmark på en mission-tur, jeg savner ham rigtig meget, og glæder mig til han kommer hjem d. 21 juli, da har han været væk i 3 (!) lange uger...

I dag skal Miriam, Jens, Oddbjørg og jeg i Vestmannabjørgini, det glæder jeg mig rigtig meget til :)

Jeg skal nok skrive fra turen lidt senere.