Viser opslag med etiketten baby ull. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baby ull. Vis alle opslag

fredag den 13. februar 2015

Nåja, det var lige lidt mere strik fra 2014

Undskyld den lange pause på bloggen.... Der har været ret meget på programmet, og mit hovede har været godt fyldt op - men heldigvis på den gode måde. Jeg føler at jeg virkelig har taget et ryk i min behandling og i min recovery. Jeg har siden juni gået i psykoterapeutisk dagbehandling på amager psyk 4 dage om ugen. Det har været intenst og meget givende. Jeg er nu færdig med dagbehandlingen og er startet i efterbehandling, som er 1,5 time om ugen. Så der er ret stor forskel tidsmessigt og intensitetsmessigt. Men jeg føler mig klar. Jeg føler at jeg er kommet langt i de måneder jeg har gået på dagafsnittet. Nu skal jeg så opbygge min dagligdag herhjemme, og det glæder jeg mig til. Jeg føler at jeg har mere energi end jeg har haft i meget lang tid, og jeg har lyst til at gøre ting. Dvs at jeg gør det ikke kun fordi jeg burde, men fordi jeg har lyst. Det er sørme en fed følelse :D

Nåh, men jeg har lige fundet noget mere strik som blev strikket i 2014, så det skal da lige med, før der kommer en "årsopgørelse" og strik fra 2015.

Disse strømper har jeg strikket af baby merino uld, rester fra disse baby stjrenetrøjer.
Strik nummer i år: 35
Lavet til: ikke til nogen, ville bare prøve at strikke små strømper med stjernemønster. Så de bliver til en gave på et tidspunkt.
Opskrift: Ingen opskrift, jeg passede bare maskeantallet til tre stjerner, og så strikkede jeg bare...
Ændringer: - 
Størrelse: ca 0-3 måneder
Pinde: 2,5
Garn: trunte hjertegarn
Lager, rester eller nyindkøbt: lager fra disse trøjer
Vægt / meter: 20 g / 75 m
Strikket af garn købt før 2014: 2,770 kg
Strikket i alt i år 2014: 4,600 kg / 18,525 km

Desuden har jeg strikket nogle virkelig små huer. De er til rigshospitalets neonatal afdelign, som er afdelingen for for tidligt fødte børn. Både min nevø og min niece Sóley var indlagt på neonatal afdelingen på rigshospitalet, og jeg vil gerne sende en tak til dem. Specielt en tak for hjælpen ifbm at min niece Sóley blev født alt for tidligt, og døde 3,5 time efter. Jeg synes at personalet var så gode til at tage sig af os alle sammen, og de viste virkelig deres omsorg, ikke blot for forældrene, men også for mig, faster, og min mor, farmoren. Så derfor vil jeg, på et tidspunkt, tage ind på rigshospitalet med nogle huer og en hilsen til personalet. Først vil jeg strikke nogle flere huer.
Huerne er altså meget, meget små. Her ses de med min iphone... De fire huer er cirka samme størrelse som den hue min niece fik, og som min lillebror og svigerinde stadig har derhjemme.

Strik nummer i år: 36-40
Lavet til: rigshospitalets neonatal afdeling
Opskrift: tophue fra rigshospitalets hjemmeside
Ændringer: På den lilla hue har jeg skiftet til p 3 efter ribben. Ved de andre er der ingen ændringer.
Størrelse: Størrelse mini. Nok til en baby på 600-800g
Pinde: 2,5
Garn: bommuldsgarn, sandnes mandarin petit
Lager, rester eller nyindkøbt: lager
Vægt / meter: 10 g pr hue = 50 g / 180 m
Strikket af garn købt før 2014: 2,820 kg
Strikket i alt i år 2014: 4,650 kg / 18,705 km

fredag den 9. januar 2015

Stjernetrøje til niecen

Jeg har strikket en trøje med stjernemønster, altså en såkaldt "stjernetrøje", til min yngste niece som blev født to uger før jul. Trøjen og huen fik hun i julegave, og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.
Jeg startede egentlig på trøjen i september 2013.
Der fik jeg nemlig at vide at jeg skulle være faster igen, min lillebror skulle være far. Jeg blev så glad, og to dage efter at jeg havde fået at vide at der var en lille på vej stod jeg i en garnbutik og købte babyopskrift, garn og knapper.
Tingene blev dog ikke helt som forventet, og juleaften 2013 blev min lille niece født, alt for tidligt, og hun levede desværre kun i nogle timer. Trøjen var jo tænkt til hende, men den kunne hun ikke passe. Istedet strikkede jeg et lille tæppe af det garn jeg havde købt, som min lille niece fik med i graven.
Det lille tæppe, ved siden af en iphone.

Efter at min niece ikke overlevede, havde jeg mest lyst til at smide de to halvfærdige trøjer i skraldespanden, for min niece Sóley ville jo aldrig komme til at bruge dem. Men jeg besluttede mig, efter lidt tid, for at gemme dem. Gemme dem til hvis min lillebror på et tidspunkt ville få flere børn, så skulle disse trøjer være en gave til dem.
Og så to uger før julen 2014 fik de så deres anden pige. En rask pige som har fået navnet Rebekka Sol. Hun har nu fået trøjen som egentlig var tænkt til hendes storesøster, men som Rebekka nu skal bruge. Jeg føler lidt at det er en slags fælles gave fra mig og fra min afdøde niece, som trøjen oprindelig var tænkt til. 
Her er trøjen og huen så. Jeg måtte bestille mere lyserødt garn, da noget af det lyserøde jo blev brugt til tæppet, men det kunne heldigvis bestilles over nettet, og jeg kan ikke se forskel på farven, så det er jo rigtig dejligt.
Her er drengeversionen. Den bliver nu gemt væk, til den nok på et senere tidspunkt vil blive givet til en eller anden lækker lille baby, måske til hvis min lillebror en dag skulle få en søn...?
Trøjerne og huerne er dejlig bløde, garnet er nemlig 100% merino uld.

Her kommer der faktabokse:
Pigetrøje
Strik nummer i år: 31
Lavet til: Min niece Rebekka Sól
Opskrift: fra en færøsk garnbutik der hedder Tova Bindistova. Opskriften kan findes her (på færøsk)
Ændringer: Jeg har (som så mange gange før) gået en halv pindestørrelse ned for at få strikkefastheden til at passe
Størrelse: 0-3 måneder
Pinde: 2,5 og 3 mm
Garn: Trunte hjertegarn
Lager, rester eller nyindkøbt: købt i september 2013
Vægt / meter: 110 g / 400 m
Strikket af garn købt før 2014: 2,580 kg
Strikket i alt i år: 4,410 kg / 17,850 km
pigehue
Strik nummer i år: 32
Lavet til: Min niece Rebekka Sól
Opskrift: fra en færøsk garnbutik der hedder Tova Bindistova. Opskriften kan findes her (på færøsk)
Ændringer: Jeg har (som så mange gange før) gået en halv pindestørrelse ned for at få strikkefastheden til at passe
Størrelse: 0-3 måneder
Pinde: 2,5 og 3 mm
Garn: Trunte hjertegarn
Lager, rester eller nyindkøbt: købt i september 2013
Vægt / meter: 30 g / 100 m
Strikket af garn købt før 2014: 2,610 kg
Strikket i alt i år: 4,440 kg / 17,950 km
Drengetrøje
Strik nummer i år: 33
Lavet til: Lavet da min svigerinde var gravid, til hvis det blev en dreng
Opskrift: fra en færøsk garnbutik der hedder Tova Bindistova. Opskriften kan findes her (på færøsk)
Ændringer: Jeg har (som så mange gange før) gået en halv pindestørrelse ned for at få strikkefastheden til at passe
Størrelse: 0-3 måneder
Pinde: 2,5 og 3 mm
Garn: Trunte hjertegarn
Lager, rester eller nyindkøbt: købt i september 2013
Vægt / meter: 110 g / 400 m
Strikket af garn købt før 2014: 2,720 kg
Strikket i alt i år: 4,550 kg / 18,350 km
drengehue
Strik nummer i år: 34
Lavet til: Lavet da min svigerinde var gravid, til hvis det blev en dreng
Opskrift: fra en færøsk garnbutik der hedder Tova Bindistova. Opskriften kan findes her (på færøsk)
Ændringer: Jeg har (som så mange gange før) gået en halv pindestørrelse ned for at få strikkefastheden til at passe
Størrelse: 0-3 måneder
Pinde: 2,5 og 3 mm
Garn: Trunte hjertegarn
Lager, rester eller nyindkøbt: købt i september 2013
Vægt / meter: 30 g / 100 m
Strikket af garn købt før 2014: 2,750 kg
Strikket i alt i år: 4,580 kg / 18,450 km

torsdag den 16. januar 2014

Babyveste

Disse to baby veste er også strikket i foråret, men ligesom meget andet, manglede de kun lige monteringen. Vestene er strikket ud i et stykke, og skal syes sammen i siderne. Jeg valgte at samle maskerne langs siderne op, og syrikke dem sammen. Det er meget nemmere, og jeg synes også at det giver et mere elastisk resultat. 
Jeg synes at vestene er virkelig søde, og jeg tror ikke at det er de sidste jeg strikker af dem. 

Til den brune vest har jeg valgt lyseblå knapper. Vesten er givet til min barndomsveninde som lige har født en søn. Selvom vi ikke har noget til fælles længere, og selvom vi ikke ses mere, så ville jeg da besøge hende med en lille gave, nu da hun havde født. Det var et hyggeligt besøg, og jeg er glad for at kunne have kontakt til gamle klassekammerater selvom vi ikke hænger ud sammen længere. 
Faktaboks:

Strik nummer i år: 30
Lavet til: gavekassen
Opskrift: http://www.ruths.dk/dansk/babyundertroje.pdf (en virkelig god opskrift!)
Pinde: 3
Størrelse: 0-3 mdr
Garn: baby uld fra dalegarn
Lager, rester elle nyindkøbt: rester
Vægt / meter: 50 g / 180 m
Strikket af garn købt før 2013: 3,730 kg
Strikket i alt i år 2013: 5,670 kg / 17,025 km

Til den lyseblå vest har jeg valgt nogle knapper med lyseblå blomster i, og jeg synes at de ser rigtig godt ud. Jeg ved endnu ikke hvem der ender med at få denne vest, men jeg kender flere "maver" med drengebørn i.... :)


Faktaboks:

Strik nummer i år: 31
Lavet til: gavekassen
Opskrift: http://www.ruths.dk/dansk/babyundertroje.pdf (en virkelig god opskrift!). 
Pinde: 3
Størrelse: 3-6 mdr
Garn: baby uld fra dalegarn
Lager, rester elle nyindkøbt: rester
Vægt / meter: 65 g / 235 m
Strikket af garn købt før 2013: 3,795 kg
Strikket i alt i år 2013: 5,736 kg / 17,260 km

fredag den 27. december 2013

En anderledes jul...

Julen i år har været en meget anderledes jul... Natten til juleaften blev jeg faster til en lille smuk pige, som fik det smukke navn Sóley. 
Sóley blev desværre født næsten 4mdr for tidligt, og hendes lunger var for små til at hun kunne overleve. Vi fik dog 3,5 time sammen med hende, hvor vi sang for hende, og fortalte hende at vi elsker hende. Begravelsen finder sted i dag, og der siger vi farvel til hende for sidste gang, men vi vil dog huske hende i vores hjerte for altid. 

Da jeg i september fik at vide at min lillebror skulle være far, kunne jeg slet ikke lade være med at købe garn til den lille med det samme. Jeg købte garn til to stjernetrøer, en til pige, og en til dreng. Den til dreng strikkede jeg med det samme, men så opstod der komplikationer i svigerindens graviditet, og derfor strikkede jeg ikke pige versionen. Da Sóley så nu blev født og døde, ville jeg alligevel strikke noget til hende, for jeg er jo hendes faster, og jeg kan da ikke være nogens fater uden at de har fået noget strikket af mig...
Derfor har jeg strikket hende et lille tæppe som hun kan få med i kisten. Tæppet er strikket af det garn jeg købte to dage efter at jeg fik at vid at hun var på vej, så det har hele tiden været ment til hende, omend vi ville ønske at det var under helt andre omstændigheder.


Tæppet er 20x30cm og er strikket af trunte hjertegarn. Det vejer 30g og er strikket på pind 2,5.

Sov godt vores elskede Sóley

mandag den 31. december 2012

Sødt babystrik

Da året 2012 stadig var ganske nyt, fortalte et vennepar os at de skulle være forældre.
De er vores tætte venner, og vi glædede os selvfølgelig utrolig meget sammen med dem.
En af mine måder at vise folk at jeg holder af dem, er at strikke til dem, så selvfølgelig skulle jeg da strikke noget specielt til deres baby. Jeg købte lyseblå dale baby ull, og begyndte at strikke denne søde trøje som jeg har strikket en gang før (nederst i indlægget).
Min veninde fik ved en scanning at vide at de ventede en lille pige (som i stedt fik denne trøje), og så blev denne lille trøje lagt i strikkekurven, og der må man sige at den har ligget godt.
Men nu er den færdig, og jeg synes at den er SÅ sød og fin :)
Hvem der nu skal få denne baby cardigan ved jeg ikke, men nu er den ihvertfald færdig og klar til at give i gave.

Måske man bedre kan fornemme det lille mønster i cardiganen her.

Faktaboks:
Opskrift: Dale of Norway baby design hæfte 164 mønster nummer 12
Lavet til: En baby dreng
Størrelse: 3mdr
Garn: Baby ull fra dale garn
Købt/på lager: Købt i starten af 2012
Pinde: 2 og 2,5
Hot or Not: Hot :) Den er så sød, synes jeg
Vægt / meter: 130g  / 450m  (skoene: 10g / 35m)
Strik nummer i år: 56 og 57
Strikket i år (cirka): 9,735 kg / 12,650 km


mandag den 27. juni 2011

Om meget snart ser en baby dagens lys...

En af mine veninder fra folkeskolen er nemlig i gang med at føde. Vandet gik i går, cirka en måned før termin. Mens jeg har ventet på at høre nyt har jeg strikket disse baby støvler. Jeg synes selv at de er så søde, og så tager de slet ikke lang tid at lave...
Hvad siger I?
Synes I ikke at baby bliver sød i disse?

Egentlig ved jeg slet ikke om min veninde får en dreng eller en pige, men jeg startede bare med at lave dem her, og så må jeg bar lave et par i pink hvis det viser sig at blive en pige :)



I februar fik en veninde/en fra min strikkkeklub en dreng. Hun fik et par af disse støvler og et par af disse strømper, men jeg glemte at tage billede af det, så det kommer altså nu :)  (strømperner var en prøve, dem  den lille dreng fik var noget pænere) ;)



Så har jeg ryddet op herhjemme. Blandt andet har jeg samlet kasserne med garn. I den anledning fik jeg lige kigget i kasserne, og der lå blandt andet dette navia trio garn som jeg håber på at bruge snart. Jeg er ikke specielt god til at få brugt mine rester, men jeg vil gerne blive bedre...

Nu venter jeg bare på at få besked om en ny ankomst :D

Faktaboks:
Opskrift: Dalegarn strikkedesign til baby (nr 197 model 04)
Lavet til: mine veninders baby
Garn: Dalegarn baby ull, blå og hvid
Købt/på lager: Lager
Pinde: 2!! og 2,5!
Hot or Not: Søde, varme, sidder på foden og hurtige at strikke
Vægt / meter: 10g / 16,6m (30g / 50m)
Strik nummer i år: nummer 20, 21 og 22
Strikket i år (cirka): 4.230g / 11.500m


torsdag den 21. april 2011

Projekter i 2010


Elefant hue til Miriam
Navia mønster og 2tr navia garn


Trøje til min lillesøster på hendes 10 års fødselsdag.
3tr navia garn, pind 5

Trøje af dalegarn babyull til en venindes baby...

...jeg var forberedt på både pige og dreng :)
Opskrift fra en dalegarn bog som jeg er helt vild med

Projekter i 2010




Prinsessekjole til en lille pige i familien.
Jeg elsker denne model, den er bare så utrolig sød, men både hulmønster, perler og silkebånd.

Stjernetrøje til en 4 årig pige i Danmark (salg)


Min søøøde niece Miriam i sin 2. kjole af denne model.
Den anden fik hun i dåbsgave og den var lysserød, og hun har brugt den ufattelig længe, den ene dag sagde hun til mig at hun ikke kunne passe sin "søndagsskole-kjole" mere, og at hun ønskede sig en ny. Det kunne faster ikke stå for, så nu har hun en ny i lilla