Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul

Jeg vil ønske jer allesammen en glædelig jul.
Jeg håber at I nyder dagen, med hvad den har at bringe for den enkelte.
Dette er vores julepynt i år. Det har været så hyggeligt at tænde kalenderlys hver dag, og bare se på alle nisserne og englene.
 Vi, min mand og jeg, startede dagen med en lille "date" hvor vi satte og udenfor med varm kakao, clementiner, marcipanbrød og julemusik. Det var rigtig hyggeligt og roligt. Det har været en tradition for os i alle de år vi har været sammen, at vi starter julen med noget hyggeligt for os selv. Den tradition er vi rigtig glade for, og jeg håber at vi kommer til at beholde den for altid.
Efter vores lille date, var vi til fødselsdags brunch for min lille niece Sóley som vi både fik og mistede for precis et år siden. Det var en hyggelig stund med den nærmeste familie hvor hun fyldte vores tanker. Der var både kage med et lys, balloner med helium som vi skrev hilsener på, stjernekastere og en lanterne som blev sendt op til hende.
Lige nu tager jeg en pause herhjemme, jeg ville have været i kirke, men jeg kunne mærke at jeg lige skulle tage en pause hvis overskudet rigtig skal være til stede i aften. Så jeg tager lige en stund for mig selv med tæppe, blog og disneys juleshow.
I aften bliver vi 17 mennesker, vi skal være i festsalen her hvor vi bor, så det bliver rigtig hyggeligt og jeg glæder mig til maden, hyggen og at give pakker.

Hvordan holder du juleaften?

Glædelig jul til jer, håber at I får en god dag på jeres måde

søndag den 26. oktober 2014

En dejlig ferie

Nu er det en uge siden vores efterårsferie på Færøerne sluttede.
Det var en rigtig dejlig tur, hvor vi fik set familie og venner.
Jeg tog nærmest ingen billeder mens jeg var på Færøerne, og det var delvist bevidst. Jeg ville heller bare nyde at være i nuet og være sammen med familie og venner.

Dette billede tog jeg dog den ene dag, hvor jeg sad foran brændeovnen i vores kære hus. Vi har et hus i Fuglefjord på Færøerne, som er lejet ud mens vi bor i Danmark, men lige nu har vi ikke nogen lejer, og huset står til salg. Så vi boede i vores eget hus mens vi var hjemme, det var super lækkert, og vakte mange gode minder!
Et andt billede jeg fik taget var på min søsters konfirmationsdag. Jeg holder såå meget af hende <3 p="">
Et af det sidste billede jeg tog, er af disse huer som jeg har strikket. De er til nogen i familien, og det er julegaver. Vi skal nemlig ikke til Færøerne igen til jul, så jeg havde ordnet alle julegave før vi rejste til Færøerne.

Faktaboks:
Strik nummer i år: 19 og 20
Lavet til: julegave til nogen i familien
Opskrift: en opskrift jeg har sammensat. Jeg lægger den på bloggen en af dagene.
Størrelse: teenager
Pinde: 4 og 4,5 mm
Garn: Bamboo strømpegarn, strikket dobbelt
Lager, rester elle nyindkøbt: Nyindkøbt
Vægt / meter: 50 g / 200 m pr hue
Strikket af garn købt før 2014: 1,410 kg
Strikket i alt i år: 2,355 kg / 8,325 km


tirsdag den 21. oktober 2014

En dejlig konfirmation

Grunden til at vi tog til Færøerne i efterårsferie, var fordi min mindste lillesøster skulle konfirmeres.
Hun og vi havde en rigtig dejlig dag hvor der var hele 200(!) mennesker forbi til lækker mad, kager og en god snak.
Min lillesøster der hedder Lilja var bare SÅ smuk i sin fine kjole, og med sit smukke lange hår.
Min lillesøster Silvia har taget billederne udenfor vores barndomshjem, samt lagt make up og ordnet hår.
Her er hele familien udenfor kirken. Vi er så heldige at være 5 søskende, og vi har stor glæde af hinanden. Min far og mine brødre har den færøske nationaldragt på.
Der var rigtig meget lækker mad til konfirmationen, bla dette lækre frugtfad.
kager...
og flere kager
Mine søstre spiller begge fløjte, og Lilja fik en fløjte i konfirmationsgave. Her spiller de "you raise me up"
hehe, dette billede er ret sjovt, så yndigt af Lilja, og så min mand der truer med at sparke hende i vandet. Min mand har kendt Lilja siden hun var 5 år, så hun er som en lillesøster for ham, og han er som en ekstra storebror for hende.

tirsdag den 22. juli 2014

Varme

Hvor er det bare varmt i vejret i dag. Misforstå mig ikke, jeg er glad for den dejlige danske sommer. Men når man ikke kan holde varmen ud, og ikke engang kan strikke lidt, så er det vel okey at ønske at det var bare en lille smule køligere, ikke..? 
Jeg har i øjeblikket to ugers sommerferie, og den bliver nydt max. Jeg er meget sammen med min nevø på 10 måneder, og vi går lange dejlige ture med barnevognen, jeg nyder at være sammen med min niece på 6 år og ellers bliver der bare hygget ude i solen. 

Hvad laver I i varmen?

lørdag den 19. juli 2014

øv, jeg bliver nødt til at strikke den om...

Jeg er næsten færdig med denne lille stjernetrøje i navia uno.
.....eller det troede jeg ihvertfald!
Jeg så godt nok, da jeg delte for ærmegab, at ryggen så lidt smal ud i forhold til forstykkerne, men jeg strikkede jo efter en opskrift, så det måtte vel være sådan.
Men nej, sådan skulle det ikke være... Jeg har strikket trøjen med 7 stjerner i omkreds istedet for 8 stjerner. Så der mangler altså en stjerne på ryggen, og det kan mærkes. Så jeg tror ikke at jeg kan tillade mig at give denne, ellers så dejlige, cardigan til nogen.
Så jeg bliver nok nødt til at række hele ranglanen og kroppen op, øv! 
Men hvis jeg skal være tilfreds med baby cardiganen, så bliver jeg nødt til at strikke den om.
Så for nu kommer denne cardigan i "skammekrog" indil jeg gidder at række den op igen, og så starter jeg på en blå magen til, for en veninde skal føde meget snart, og jeg ved ikke om det bliver en pige eller en dreng.

Nu tager jeg på stranden med min niece, nevø, svigerinde - og mit strikketøj :)

Må I have en dejlig solrig lørdag.

fredag den 11. juli 2014

Strik ved stranden

I dag cyklede jeg entur til Amager strand hvor jeg satte mig ude ved havet og lyttede til musik, strikkede, skypede med min lillesøster der bliver 16 i dag (tillykke skat), og fik blæst mine tanker på plads i den dejlige vind som der var ved havet. Efter disse dage med høj temperatur og megen sol, var det også lækkert at blive kølet lidt ned, og jeg nød virkelig min spontane og hyggelige strandtur.

søndag den 4. maj 2014

En god påskeferie

I påsken var jeg på ferie på Færøerne. Det var virkelig dejligt at komme tilbage til Færøerne, efter at have boet i København i et halvt år.
For mit vedkommende stod det på ferie, afslapning og familie hygge.
Jeg elsker flyveturen og den smukke udsigt
Jeg blev budt velkommen af får på vejen - typisk færøsk
Også denne smukke udsigt bød mig velkommen 
Jeg savner denne smukke udsigt, den får man trods alt ikke i København :) 
Vejret var ikke perfekt hele tiden, men smukt er det dog uanset vejret
Jeg fik brugt meget tid sammen med mine deeeeeejlige søstre som jeg savner dagligt 
bla. var vi en tur i sommerhus hvor vi hyggede og spillede en form for gæt og grimasse
Dette billede blev taget af min mand og jeg 1.påskedag
Det blev dette billede af mine søstre også
Flagdagen, den 25.april, blev jeg hentet i båd af min far, og der var hejst flag
Jeg fik, som altid, lov til at styre båden over fjorden. Min far går meget op i det, og jeg synes også at det er ret hyggeligt at få lov til at stå ved roret.

Det har været så hyggeligt at være hjemme på Færøene i de to en halv uge. Jeg fik hilst på en masse familie, vores venner, besøgt vuggestuen osv. 

Selvfølgelig købte jeg da også lidt garn, og det vil jeg vise jer i et senere indlæg, ligesom jeg også vil vise jer nogle strikkeprojekter.

onsdag den 26. december 2012

Gaverne under træet :)

Glædelig jul til alle der læser med på bloggen :)
Billedet er taget en fra vores stue en vinterdag i November
Jeg holder jul i København sammen med min familie (forældre, 2 søstre og 2 brødre, den ene med kone og barn) men uden min mand. Det er både tomt og underligt at holde jul uden ham, men vi har selv valgt det fordi vi står overfor en flytning, og det koster ikke ingenting...
Vi har længe haft planer om at skulle flytte til København for at studere, og nu ligger det lige for døren. Planen er nemlig at min man flytter til København for at supplere i januar, mens jeg bliver på Færøerne indtil august. Grunden til at jeg ikke flytter med det samme, er at vi fik at vide, at vi ikke skule regne med en lejlighed før allertidligst i marts. Og da jeg ikke havde søgt om at komme ind til nogen uddannelse, så virkede det uoverskueligt og meningsløst at flytte uden at have noget fast sted at bo, og noget meningsfuldt at stå op til.
Derfor fortsætter jeg i vuggestuen hvor jeg trives utrolig godt!! :)  
Det bliver helt sikkert en udfordring ikke at bo sammen i flere måneder, men jeg tror nu at det nok skal gå godt alligevel.

Fordi vi er igang med at flytte (det tager godt nok lang tid at pakke når man har boet i et hus i 4,5 år) og renovere badeværelse i vores hus som vi skal leje ud, har der ikke været meget tid til at strikke julegaver, og jeg har ikke givet en eneste strikket trøje i år.
Men lidt strik er det alligevel blevet til...

Først to stykker bestillingsstrik:
En ret enkel, men meget pæn trøje til en middelaldrende kvinde.
Garnet er snældan to trådet (super lækkert og blødt!). Jeg vaskede det inden jeg strikkede trøjen, og det var bare SÅ lækkert at strikke med! Jeg ønsker mig helt sikkert en trøje i snældan to trådet garn, gerne snart ;) Jeg har brugt pind nummer 4,5 så trøjen er sådan en god mellemting mellem løst og fast strikket.
Trøjen er strikket rundt og så klippet op efterfølgende. Det gav mig en del udfordringer, og bremsede mig en del i processen. Men nu tror jeg at jeg har lært det til en anden gang.
Trøjen er mit 41. færdige strikkeprojekt i år. Jeg har brugt 400g / 1.440m

Den anden er en helt anden stil...
Den er til en ung pige/kvinde. Den er copycat efter den færøske designer STEINUM som har rigtig mange super seje trøjer og kjoler, bla er min favorit strikkjole hendes design 
Tjek hende ud på nettet og på fecebook !
Sweateren her er strikket i doppelt fritidsgarn på pind nummer 15, så den er både tyk, men også meget luftig og blød. Den er strikket med en tråd grå og en farvet tråd sammen. Det ses ikke så tydeligt på billedet, men der er strikket bobler skråt op på forstykket. Sweateren blev desværre lidt for kort, så jeg vil prøve og se om jeg kan få nogle bedre billeder af den når jeg skal lave den om.
Sweateren har været virkelig sjov og også hurtig at lave, selvom jeg skule finde ud af undervejs hvordan og hvorledes jeg skulle strikke den.
Bortset fra at den blev for kort, så er jeg meget tilfreds med den, og jeg ville blive glad hvis der var andre der bad mig om at strikke den, for det går bare hurtigt med så store pinde :)
Trøjen er færdige strik nummer 52 i år, hvilket svarer til et stykke færdigt strik om ugen(!!)
Der er brugt 510g / 720m fritidsgarn i 7 forskellige farver.

Og så til julegaverne fra mig til tre søskende:
En stjernehue à la Gudrun & Gudrun i hvid og pink navia trio til min kusine på 4 år.
En dejlig, sød gave, og utrolig hurtig at strikke.
Den er strik nummer 53 i år, og den vejer 45g / 55m inkl dusk.

Også en stjernehue. Den er til min kusine på 7 år. Jeg har ikke lavet nogen dusk, delvist fordi jeg slet ikke havde tid, men også fordi jeg tror hun vil blive mere glad for en pelskvast. Farverne er ikke så tøsede, men så passer den til hende, og også til den trøje jeg strikkede til hende da hun startede i skole.
Huen er færdige projekt nummer 54 i år. Den er strikket på pind nummer 4 og 5 og der er brugt 40g / 50m af navia trio fra rester.

Til min fætter på 10, strikkede jeg en simpel, mørkeblå hue. Den er helt almindelig, men lidt lang og derfor lidt mere ungdommelig og spænende.
Den er strikket i karisma fra drops som min mand købte engang for flere år siden. Han ville gerne have at jeg skulle strikke en vest til ham, men han havde ikke forstand for hvor meget garn man brugte, og derfor var der for lidt. Og så havde jeg heller ikke forstand på at strikke uden opskrift.
Godt at lidt af garnet kunne bruges nu :) min mand og jeg griner i dag begge af det søde køb han foretog sig dengang :)
Drengehuen er færdige projekt nummer 55 i år, den er strikket på pind nummer 5, og der er gået 45g / 50m. 

Med disse to trøjer og tre huer har jeg i år strikket 9,590kg og 12,165km.
Jeg mangler dog stadig at vise jer lidt endnu, og jeg håber lidt på at få en trøje færdig inden 2012 slutter.

Jeg håber at I nyder juleferien, det gør jeg ihvertfald. Det er så lækkert at have fri sammen med familien, og bare have tid til at være sammen, have tid til at bage, spille brætspil, gå ture osv :)
I morgen skal vi til færøsk gudstjeneste i en kirke i København, det glæder jeg mig til. For mig er det trods alt lidt hyggeligere at synge julesalmerne på færøsk, for det er jo det jeg er vandt til.

torsdag den 9. august 2012

En FANTASTISK ferie!

Så er min lange sommerferie slut.
Det har været en super ferie sammen med familie og venner
Først var Jóhan og jeg på ferie i to uger i Danmark, den ene sammen med mine søskende og den anden sammen med fætre, kusiner, mors søskende, mormor og morfar - 30 mennesker i alt, og det var super hyggeligt.
Da vi kom hjem havde svigermor sat en pose med mad ind til os, såååå lækkert
Og så i slutningen af juli tog jeg igen til Danmark, denne gang alene og for at være med til dansk epilepsiforenings ungdoms sommerlejr. Det var en super hyggelig lejr hvor vi var 50 unge med epilepsi der bare hyggede os i en uge. Det er 4.gang jeg er med på lejren, og det er bare SÅ dejligt at være sammen med andre unge der står i samme situation som dig, og forstår dig til fulde, i modsætning til forældre og venner som tit ikke helt ved hvordan de skal tackle sygdommen og anfaldene.
Nu er jeg så heldig at jeg ikke har haft anfald i snart 5 år, så epilepsien mærker mig jo ikke i dagligdagen, men alligevel var det rigtig godt at være sammen med andre unge der har forståelighed for at man skal leve regelmæssigt, sove nok osv osv.
På programmet er der både sjov&ballade, forelæsninger, workshops, fodboldturnering, O-løb, kreative aktiviteter, bålaftener og masser af hygge, knus og snak. Temaet på temafesten var PINK som I nok kan se på billederne ;) Vi var også en tur i tivoli friheden hvilket var rigtig sjovt.
Før årets lejr tænkte jeg at dette nok ville være sidste gang, fordi det nu er så længe siden jeg har haft anfald, men efter denne fantastiske lejr må jeg nok indrømme at jeg har utrolig meget lyst til at tage med igen næste år :)
Selvfølgelig har jeg ikke holdt ferie uden at strikke... Så dette er en del af det jeg har strikket. Den sort/hvide trøje strikkede jeg på vej til, og på lejren. Bodystockingen blev strikket på lejren og på hjemturen. Resten af det garn er nu på vej til at blive en djevlehue, som I måske kan se.
Det øverste billede er en barselsgave til en veninde der har fået barn nummer to. Til storesøsteren lavede jeg for sjov en bluse med teksten Sesilia er storesøster.
Jeg er blevet færdig med nogle ting som snart kommer på bloggen :)

torsdag den 28. juni 2012

Ferie med skade...

Nu er det igen flere dage siden jeg har blogget, forhåbenlig bliver det lidt mere regelmæssigt efter sommerferien...

Jeg er lige nu i København på ferie. Jóhan og jeg har været her siden i fredags. Vi bor ved min lillebror, men hans kæreste, vores storebror, kone og vores allerdejligste niece Miriam bor lige på den anden side af vejen. Rejsen har været planlagt længe, og denne gang havde vi besluttet os for at være ude og opleve ting hver dag, ikke kun sove længe og slappe af. De planer er dog røget ud af vinduet da Jóhan desværre fik en ret slem hjernerystelse under en fodboldkamp hvor han stod i mål, sidste onsdag. Han har haft det rigtig skidt, været svimmel, haft hovedpine, været meget træt og har nærmest kun kunne ligge i sengen. Det har selvfølgelig præget vores tur rigtig meget, men vi har prøvet at hygge os sådan som vi har kunne. Han er nu ved at få det bedre, og nu til aften kører vi, lige efter planen til Jylland. Der er mine forældre i sommerhus, og så skal jeg besøge en dejlig veninde fra efterskolen i morgen. På lørdag skal vi, alle mine fætre/kusiner +partner, mors søskende +partner, mormor og morfar i sommerhus. Vi bliver i alt 30 mennesker, og jeg glæder mig SÅ meget :D forhåbenlig får Jóhan det godt nok til at kunne nyde sommerhus opholdet.

Jeg tager selvfølgelig ikke på ferie uden at tage strikketøjet med, men jeg har faktist ikke strikket så meget. Til gengæld har jeg nogle projekter liggende som jeg mangler at vise på bloggen. Et af dem er en hue:



Opskrift: Ingen opskrift
Lavet til: ? tænker at den er smart til en gave
Garn: Létt-lopi
Købt, lager eller rester: Lager, fra første Islandsturen
Pinde: 6
Hot or not: Hot :)
Vægt/meter: 80g / 160m
Strik nummer i år: 22
Strikket i år: 5.980g / 11.890m 

Jeg håber at I allesammen nyder sommeren :)

fredag den 1. juni 2012

Sommerdage i Maj

Ligesom i Danmark, har vi på Færøerne haft fantastisk vejr her i sidste del af maj. 
For os har det været perfekt timet, for vi har lige lavet en terrasse udenfor vores hus og købt en stor gass grill.
Der har været masser af gæster og se den nye terrasse og det har bare været så hyggeligt det hele :)
Jeg plejer ikke at være så meget for at ligge ude i solen, men godt smurt ind i solcreme har jeg brugt mange timer ude på en madrass og det har været rigtig lækkert. 
Lidt lækkert skal der selvfølgelig til, så lidt koldskål er der gledet ned sammen med en bog.

Ud over at være på terrassen så har vi været på mange ture og har grillet sammen med familie og venner.

Lad os nu bare håbe at juni, juli og august også bliver gode. Dét kunne ihvertfald være lækkert! :)

Hvad med jer, hvordan har I nydt det gode vejr?

tirsdag den 8. maj 2012

Vil I se billeder fra Island??

...så kommer de nemlig her :)

Vi havde en fantastisk tur på skønne, skønne Island. Selvom vi ikke var så længe på Island, så fik vi oplevet en hel masse.

Først var det Myvatn naturebath som er en stor varm udendørs svimming pool. Smukt vejr, varmt vand og dejlig udsigt - balsam for sjælen. Her brugte vi nogle timer, for selvom det var lige i overkanten med varme, så var det rigtig svært at komme op at poolen og sige farvel til det varme vand.

Air. Earth. Water. Fire.
Store malerier som hang på væggen ved Myvatn nature bath, som iøvrigt var istandgjort indendørs siden vi var der sidst. Tip top omstændigheder i omklædningrummene samt i cafeteria og udendør.
Et 12 tal herfra!



Så kørte vi til Akureyri hvor vi bla. stoppede ved dette imponerende vandfald. Som I kan se havde vi en del sjov med at tage billeder :o)

Den næste dag kørte vi til en stooooooor vanddæmning ved Vatnajøkul. Det er et stort el-vandværk som skal udflytte strøm til andre lande, bla Scotland og måske også Færøerne (hvis jeg altså har forstået det rigtigt.)
Udsigten ved dæmningen var helt, helt fantastisk. Alt var bare så stort og flot. Det er svært at fange størrelsesforholdet på billederne, men vi er rigtig glade for at vi kørte den smukke, lidt lange, vej over fjeldene til Vatnajøkul.

Så stoppede vi op ved endnu et vandfald og tog flere billeder. Jeg synes at der er noget helt specielt og nærmest magisk ved vandfald. Man kan jo bruge lang tid på bare at se på og lytte til vandet...

Lidt garnkøb blev der selvfølgelig også plads til -smiler-....
Jóhan skulle være så sjov at spille paparazzi inde i butikken mens jeg betalte. Dem der stod i den anden kø, de morede sig altså rimelig meget over os. Nok både fordi jeg købt så meget og fordi Jóhan stod og blitzede hele tiden.... :D
Det var så lækkert at gå inde i det store supermarket og se på og røre ved garnet. Denne gang var mine indkøb lidt mere planlagte end de var sidst jeg købte garn på Island. Nu ved jeg (stort set) hvad jeg skal bruge alt garnet til, og i modsætning til hvad det normalt er, så har jeg planer om ihvertfald 4 trøjer til mig ud af garnet.
Jeg fik købt 101 nøgler garn. Mest létt lopi, men også enkete einband lopi, álafoss lopi og hosuband.
Til en pris af cirka 10kr/pr nøgle kan jeg jo slet ikke klage, på Færøerne koster det 30kr/pr nøgle...
Udover alt garnet, så købte vi også hver vores sæt regntøj. Så nu er vi totalt klar til alle mulige grill og hyggeture, også selvom det regner. Og nu har jeg to sæt, så nu kan jeg endelig have det ene sæt liggende over i børnehaven hvor regntøj jo nærmest er et must, hvis ikke for at beskytte mod regn, så ihvertfald imod sand, mudder og beskidte børn som man liiige skal løft op fordi de er faldet, har brug for et knus eller hvad det nu skal være. Når nu jeg taler om børnene, så var det altså super dejligt at være tilbage i vuggestuen i dag!! Det er jo næsten tre uger siden jeg har set de skønne små, så jeg tror lige de alle fik et ekstra langt knus eller to i dag :o)

Vores Islandstur har været intet mindre end fantastisk og jeg tror at vi kommer til at køre længe på de oplevelser vi har haft.