Viser opslag med etiketten Hama perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hama perler. Vis alle opslag

tirsdag den 23. december 2014

Kay Bojesen abe og sangfugle i Hama perler

Jeg har dekoreret den ene væg i vores soveværelse. Det er væggen overfor hovedgærdet på vores seng, så det er det første jeg ser når jeg står op hver morgen.
Jeg ville gerne dekorere væggen, der ellers bare har været tom og hvid siden vi flyttede ind sidste år.
Jeg ville gerne holde det lidt balanceret, og ikke med mange billeder.
Jeg har valgt træ kasser at dekorere med, Nogle af dem har jeg malet i hhv lilla, pink og gul. 
Blandt andet har jeg denne opslagstavle med skumbogstaver fra tiger, i lilla og pink. Teksten er "The prettiest thing you can wear is a smile", og det hænge lige ved siden af vores spejl. Så de dage (som vi nok alle kender), når jeg ikke føler mig så smuk/lækker/skøn, så kigger jeg på den opslagstavle og får det lidt bedre.
I samme bogstaver har jeg på væggen teksten "Eina løtu í senn" som betyder "Et øjeblik af gangen". Det hjælper mig til at kæmpe, når det hele er ret svært. Jeg tager hele tiden et øjeblik af gangen, så går det lidt nemmere, og er meget nemmere at holde ud.
Denne smukke hæklede dukke-prinsesse har jeg fået af bloggeren Mig og Maja i forbindelse med en pakkeleg jeg var med i engang. Den er jeg rigtig glad for, og den pynter rigtig smukt på vores væg.
Som en total neglelak elsker, er der også sneget sig nogle fine neglelakker op på vægen.
Jeg har fået lov at dekorere væggen helt som jeg selv vil, min mand lægger ikke så meget i hvordan vores soveværelse er dekoreret.
 Jeg har også lavet en abe og to sangfugle i Hama perler. De er lavet efter Kay Bojesens abe og sanfugle, og jeg er meget glad for dem.
 Jeg synes at aben og fuglene er rigtig fine. 
Sangfuglene er i samme farver som de to sangfugle jeg har stående på en hylde i stuen.
De fine sangfugle
Den svingende abe
Her ses hele væggen så. Jeg er rigtig godt tilfreds med den, og bliver glad når jeg ser på farverne, teksterne, fuglene, aben, dukke-prinsessen, neglelakkerne, træfiguren og billedet af min niece og nevø i trøjer fra mig.
Min niece Miriam har lavet en tegning af en pige, der er lavet med garn. Det var ret sjovt at lave pigen, og det er noget vi flere gange har fået masser af sjov ud af. En perfekt blanding mellem fasters kærlighed for garn, og Miriams kærlighed for at skabe smukke billeder.

Her har jeg taget billede af fuglene og aben på perlepladen, så måske det er tydeligt nok til at man kan perle efter det. Sangfuglene passer på en almindelig perleplade, mens aben skal bruge to perleplader.


Måske du kan nå at perle enten fuglene eller aben som en lille ekstra julegave, eller som en lille værtindegave, enten som de er, eller sat i en ramme på mønstret papir.

Hvis I perler dem, og deler dem på instagram, så må i gerne hash tagge #mitkaybojesen og tagge mig @striksunadottir

torsdag den 12. april 2012

Hygge


Ahhh... I dag skal jeg bare hygge og slappe af :)

Der har været rigtig meget på programmet hver dag siden 1.april hvor min lillesøster blev konfirmeret. Hver dag har jeg været sammen med omkring 20 mennesker HELE dagen (og på konfirmationsdagen var det helt oppe på 300 mennesker...) og flere nætter i sidste uge sov vi ikke hjemme.
Så derfor er det rigtig dejligt at have fri i dag :) Jeg har tænkt mig at bruge dagen på hyg og afslapning. Jeg har taget Hama perlerne frem, og sat en lydbog i anlægget og så skal jeg også strikke lidt. I aften står den på strikkeklub med tøserne :)

Jeg håber at I også har en god dag derude.

lørdag den 25. juni 2011

Endnu flere perler

Jeg er vist blevet bidt af en gal Hama perle... Ihvertfald perler jeg stadig løs med Hama mini perlerne. Og jeg synes da selv at resultatet bliver flot. Så jeg fortsætter med at prøve mig frem.

Dette er hvad det blev til i tirsdags og onsdags
Min lillebror der er 18 måneder yngre end mig, flyttede i januar til København. Han studerer medicin på Københavns universitet og det er utrolig spænende for ham. Men jeg savner ham.... Vi har altid stået hinanden meget nær, måske lige på nær de der tidlige teenage år hvor søskende måske ikke lige er dem man gidder at følges med... Men efter at vi kom i paralel klasse på gymnasiet er vi bare blevet super tætte igen, og nu hvor han bor i Danmark savner jeg ham virkelig meget.
Hans kæreste bor på Færøerne, og hun blev færdig med HF i onsdags. Samme dag kom lillebror hjem, og jeg var sååå spændt på at se ham, min facebook profil blev opdateret adskillige gange med: "Iiiihhh hvor jeg glæder mig til lillebror kommer hjem om...". 
Nu er han hjemme igen, og nu skal vi nyde sommerferien, min lillebror og jeg, hans kæreste og min mand. Jeg glæder mig! :D
Kort og Hama øreringe til lillebrors kæreste. 
I forbindelse med at svigerinde afsluttede HF skulle hun selvfølgelig have en gave, og det blev til disse jordbær øreringe (hun elsker store øreringe) og et hjemmelavet kort.    Ja TILLUKKU er rigtigt stavet, sådan staves det nemlig på færøsk. Jeg har i noget tid kigget på de der ark hvor der står en masser tillykke klistermærker med skråskrift, og jeg har været lidt irriteret over at man ikke kan få det på færøsk, men i dag spurgte jeg i "min" hobby forretning om det ikke var noget de kunne skaffe, og JO de har bestilt guld ark med tillukku - de kommer i næste uge, og jeg glæder mig :)

Må I have en god lørdag

mandag den 20. juni 2011

"Det er sommer, det er sol og det er søndag"

I dag har vi haft fantastisk vejr her på Færøerne. Solen har skinnet, og det har faktist ikke været koldt. Vi var inviteret til middag hos svigerfamilien, og efter en lækker middag sad vi udenfor og nød solen. Så lækkert :o) Himlen var så blå og smuk, så jeg måtte lige tage et billede af mine solgule negle og den smukke himmel. Det er depend neglelak som jo kun koster 25 kroner. Det er genialt, for så kan man jo have alle mulige farver.

Gult som solen :o)
I fredags købte jeg elastik tråd til Ham perlerne som jeg smeltede i ovnen forleden.
Perler og elastik tråd...
Jeg prøvede at sætte forskellige farver sammen, og det blev til det her:
Desuden købte jeg øreringe til at hænge vedhæng i plus ørestickers.
og hama mini perlerne fra den anden dag er nu blevet til disse  øreringe
Jeg glæder mig til at lave flere smykker med Hama mini perlerne, for det er så hyggeligt. Og så synes jeg også at resultatet bliver rigtig fint.

Godnat :)

tirsdag den 14. juni 2011

Perler...

De sidste par dage har der været perler, perler, perler i mit hoved :)

Smelte perler i ovnen:
Smelte perler i ovnen - før.
Smelte perler i ovnen - efter.
Smelte perler i ovnen - færdig.
Nemt, nemt... Du sætter perlerne på en bageplade og ind i en var ovn (tror det var 200 grader) og lader det stå i ganske få minutter, indtil du kan se at de er smeltede. Se evt. her Hurtigt, sjovt og smukt.
Jeg har tænkt mig at bruge dem til at  lave armbånd, men jeg mangler lige den rigtige elastik.

Perleskål:
Perleskål - før
Perleskål - efter.
Det her er rigtig sjovt at lave! Du finder en skål der kan tåle at komme i ovnen, smører den med lidt olie (for at perlerne ikke gider ned af siderne, og for at perlerne lettere slipper når det hele er færdigt). Så kommer du et jævnt lag perler over hele skålen, som så sættes i en forvarmet ovn på cirka 200 grader i 5-10 minnuter, og TADA... Du har nu en festlig skål :o)
Jeg bruger den fx til at have the poser i, hvis jeg sætter både frugt the og almindelig the på bordet, men den kan vel bruges til alt muligt, bare det ikke vejer for meget.
Hama mini:

Så småt er det...
Kort til min søde niece Miriam

Her er et almindeligt frimærke lagt ved siden af så man kan se størrelsen ;)
Jeg har købt Hama mini perler som jeg vil bruge til at lave øreringe, hårspænder og til at dekorere kort med.  Det er vildt sjovt, men man skal virkelig holde tungen midt i munden og have en rimelig god finmotorik...

Almindelige hama perler:
Vendespil
Ugler til uro
ide og mønster fra  Laralil

Dengang jeg var lille elskede jeg at perle, og det gør jeg stadig. Det er så hyggeligt at sidde med, og sjovt at prøve noget nyt.
Man kan vel godt perle selv om man er voksen, ik?