lørdag den 25. juni 2011

Endnu flere perler

Jeg er vist blevet bidt af en gal Hama perle... Ihvertfald perler jeg stadig løs med Hama mini perlerne. Og jeg synes da selv at resultatet bliver flot. Så jeg fortsætter med at prøve mig frem.

Dette er hvad det blev til i tirsdags og onsdags
Min lillebror der er 18 måneder yngre end mig, flyttede i januar til København. Han studerer medicin på Københavns universitet og det er utrolig spænende for ham. Men jeg savner ham.... Vi har altid stået hinanden meget nær, måske lige på nær de der tidlige teenage år hvor søskende måske ikke lige er dem man gidder at følges med... Men efter at vi kom i paralel klasse på gymnasiet er vi bare blevet super tætte igen, og nu hvor han bor i Danmark savner jeg ham virkelig meget.
Hans kæreste bor på Færøerne, og hun blev færdig med HF i onsdags. Samme dag kom lillebror hjem, og jeg var sååå spændt på at se ham, min facebook profil blev opdateret adskillige gange med: "Iiiihhh hvor jeg glæder mig til lillebror kommer hjem om...". 
Nu er han hjemme igen, og nu skal vi nyde sommerferien, min lillebror og jeg, hans kæreste og min mand. Jeg glæder mig! :D
Kort og Hama øreringe til lillebrors kæreste. 
I forbindelse med at svigerinde afsluttede HF skulle hun selvfølgelig have en gave, og det blev til disse jordbær øreringe (hun elsker store øreringe) og et hjemmelavet kort.    Ja TILLUKKU er rigtigt stavet, sådan staves det nemlig på færøsk. Jeg har i noget tid kigget på de der ark hvor der står en masser tillykke klistermærker med skråskrift, og jeg har været lidt irriteret over at man ikke kan få det på færøsk, men i dag spurgte jeg i "min" hobby forretning om det ikke var noget de kunne skaffe, og JO de har bestilt guld ark med tillukku - de kommer i næste uge, og jeg glæder mig :)

Må I have en god lørdag

4 kommentarer:

  1. Så fine dine øreringe er!

    SvarSlet
  2. WAUW - nogle seje øreringe! Hvor er det bare godt fundet på.

    SvarSlet
  3. Flotte øreringe!! Rigtig kreativt fundet på :o)

    SvarSlet