torsdag den 5. april 2012

Afsløring af mit spænende strikkeprojekt

Sådan! Nu kan jeg endelig afsløre for jer hvad mit spænende strikkeprojekt var:
En lækker Sirri kjole til mig selv!

Jeg så kjolen første gang til en koncert med Anna Nygaard, hende fra x-factor, for snart to år siden. Jeg var straks heeeelt vild med kjolen. Det var Jóhanna av Steinum som havde lavet den specielt til Anna, så det var ikke en mulighed at købe den, og der fandtes ikke en opskrift, så derfor tænkte jeg at den kun måtte blive til en drøm for mig. 
Men nu her, snart to år efter, følte jeg at jeg havde nok erfaring og mod til at strikke den selv. Og så skulle min elskede lillesøster jo konfirmeres, og derfor havde jeg også en rigtig god anledning.
Jeg er så glad for kjolen og rigtig tilfreds med hvordan den er blevet.
Jeg har strikket den uden nogen opskrift, men jeg har kigget rigtig meget efter Annas kjole og på Steinums hjemmeside.
Jeg startede oppefra og strikke så nedefter mens jeg hele tiden prøvede den på. Den tog godt fire uger at strikke, og der blev ikke strikket så meget om som jeg måske regnede med at jeg ville komme til.
Jeg har brugt 640g af Sirri 3ply garn. 

Opskrift: Jeg har selv lavet opskriften, men ideen er fra Steinum design
Lavet til: Mig selv :o)
Garn: Sirri 3 ply
Købt, lager eller rester: Grå, lyslilla, koral og den ene blå farve er købt, de andre er rester.
Pinde: 5 og 8
Hot or not: Hot, hot, hot!! :)
Vægt/meter: 640g / 1.280m
Strik nummer i år: 9
Strikket i år: 2.540g / 2.465m 


Jeg tænkte at den måske var lidt for bar om armene/skuldrene, så jeg strikkede en lille bolero til også. Den gik jeg rimelig sent igang med, men nåede dog at blive færdig til tiden. Jeg er ikke helt tilfreds med pasformen, men den kan sagtens bruges. Det endte dog med at jeg kun havde den på i kirken og så ellers havde bare arme/skuldre resten af dagen som i øvrigt var rigtig fin og hyggelig med over 200 gæster og mega megen mad.

Opskrift: Jeg har brugt målene fra denne drops bolero, men har skiftet garn, pinde og mønster ud
Lavet til: Mig selv
Garn: Navia Uno
Købt, lager eller rester: Fra den nye spole
Pinde: 4 og 4.5
Hot or not: Helt i orden
Vægt/meter: 40g / 280m
Strik nummer i år: 10
Strikket i år: 2.580g / 2.745m 

Det har været utrolig spænende at strikke kjolen, og jeg har holdt den hemmelig for alle undtagen Jóhan og min kontaktperson. Derfor var det også ekstra sjovt at have den på til konfirmationen, og jeg fik også rigtig mange komplimenter igennem dagen.
Jeg er glad og stolt af at jeg klarede at strikke kjolen lige som jeg ville have den, og det åbner da op for nogle muligheder at jeg nu ved at jeg kan strikke lige det jeg sætter mig for :)


God påske!

17 kommentarer:

  1. Hold da helt op for et projekt. Den er intet mindre end fantastisk. Skønne mønstre og dejlige farver.
    Kan slet ikke forstå, at du har strikket den på bare 4 uger!

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for den skønne kommentar, Berit! :)

      Slet
  2. Hold da op en smuk kjole. Jeg er dybt imponeret over at du bare lige har lavet den.
    Den klæder dig SÅ flot :-)

    SvarSlet
  3. Sikken et dejligt og livsbekræftende stykke kjole-strik. Den kan jeg godt forstå du er stolt af. Det er imponerende, at du har strikket den helt uden mønster. Flot - flot! Tillykke med den, og god Påske:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mona, jeg er også så glad for den! :)

      Slet
  4. Hold da op, hvor er det flot! Den kjole har du sandelig god grund til at være stolt af. Virkelig fine mønstre på skørtet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, når du siger det, så må det passe ;)

      Slet
  5. nöj, hvor er den blevet flot! til lykke med den, og med den strikke-selvsikkerhed den bringer.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) og ja, den giver mig da en del strikke-selvsikkerhed :)

      Slet
  6. Det er dog et imponerende stykke strik, du har kreeret, den klæder dig rigtig godt

    SvarSlet
  7. jeg er også imponeret ! tænk du kunne gøre det på så kort tid - og rekonstruere opskriften !
    Den er rigtig sød og festlig.
    Jeg kender ikke den garn du har brugt . Er det en bomuld eller en uld ? måske en blanding ?
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak MonaElisabeth! :)
      Sirri er færøsk uld. Mange siger at det stikker, men jeg er ikke så sart. Man kan købe det hos tante grøn...

      Slet
  8. vildt flot lavet, du er sej

    SvarSlet
  9. såååå fin, godt gået!

    SvarSlet