søndag den 4. januar 2015

Nytårskjole

Godt nytår til alle jer der læser med på bloggen.
Jeg håber at I kom godt ind i det nye år.

Jeg kom godt ind i det nye år, og havde en rigtig god nytårsaften. Det bedste ved min nytårsaften var en nytårskoncert om dagen sammen med min far, nemlig nytårsgalla i DR husets koncertsal. Det var virkelig flot og storslået med DR's SymfoniOrkester, DR's KoncertKor, Dr's BørneKor og Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Det var virkelig en flot koncert, og det er en stor oplevelse i sig selv at være inde i koncertsalen.
 Det er 3. gang at min far og jeg er til nytårskoncert i DR huset (vi har også været nogle gange på Færøerne, også dengang jeg var lille), og jeg synes at det er SÅ hyggeligt. Der er ikke så mange på min alder der gidder at høre klasisk musik, men jeg synes at det er så hyggeligt, fascinerende og flot.
Min far og jeg i koncertsalen.
Til nytårskoncerten sidste år havde jeg denne kjole på, og for nogle måneder siden besluttede jeg at jeg skulle strikke en ny kjole som jeg skulle have på til nytårskoncerten 2014.
Jeg fik ideen fra en jeg var indlagt sammen med, som brugte bella mønsteret til en top til sig selv. Jeg fik så ideen at lave en kjole ud i voksenstørrelse ud af baby opskriften af Lene Holme Samsøe.
Og her er resultatet så:
(jeg undskylder kvaliteten af billederne, de er taget med iphone i december-lys)

Faktaboks: 
Strik nummer i år: 29
Lavet til: Mig selv
Opskrift: Bella tunika fra bogen babystrik på pinde 3
Ændringer: Min kjole er strikket på pind 7, og er derfor ikke babystørrelse, men størrelse voksen. Jeg strikkede efter bella opskriften ned til taljen, og så har jeg delt arbejdet op i 8 stykker og har taget 1 m ud på hver 6. pind til jeg vurderede at kjolen var passende længde. Til sidst var der ca 300m på pinden.
Størrelse: Diagrammet er strikket efter størrelse 9-12 mnd, blot på pind 7, og svarer ca til str xxl
Pinde: 5 og 7
Garn: Dobbelt navia duo fra spole
Lager, rester eller nyindkøbt: Spolen er købt for nogle år siden
Vægt / meter: 500 g / 1800 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,990 kg
Strikket i alt i år: 3,820 kg / 15,720 km

8 kommentarer:

  1. DR huset er en oplevelse i sig selv. Det er en ualmindelig fantastisk bygning. Og musikken gør jo ikke oplevelsen ringere. Det er en meget smuk kjole, du har strikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja bygningen, musikken og stemningen - det er en smuk oplevelse. Tak, jeg er da også glad for den.

      Slet
  2. wow, utrolig flot og klædelig kjole! jeg har fået samme idé, lavet mig en tröje efter samme opskrift: http://fridabraga.blogspot.com/2013/06/fo-nr-492013.html

    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) jeg er også glad for resultatet. Din trøje er også flot. Det er sjovt at lege lidt med mønstre og opskrifter, så man får det lige som man vil.

      Slet
  3. Godt nytår til dig og din familie
    Sikke en flot kjole og farven er bare super god til dig.
    God ide, du har brugt, med at bruge en trøje opskrift, som du synes om

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Merete, og i lige måde godt nytår til dig og dine.
      Tak for komplimentet, jeg er også glad for kjolen.

      Slet
  4. Jeg skal da lige love for, du er sluppet godt fra den kjole, den klæder dig helt fantastisk.
    Rigtig godt Nytår, jeg er misundelig på, du har været til nytårskoncert, jeg måtte 'nøjes' med den fra Wien, som DR sendte 1. januar

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange, mange tak Lone! Sådan en kommentar kan man da kun blive glad for :) Tak i lige måde til dig. Det kan være at du kan komme til nytårsgalla næste år (altså i år - egentlig), for du flytter jo hertil, ikke?
      Godt nytår og tak for mange fine kommentarer gennem året :)

      Slet