onsdag den 13. maj 2015

Strikket vest til nevøen

Tilbage i februar strikkede jeg en vest i rib til min nevø Markus
Vesten er, hvis jeg selv skal sige det, rigtig dejlig. Markus har brugt den meget, og den er dejlig behagelig for ham at have på. Desuden varmer den lige tilpas, fx over en body.
Knapperne har min niece Miriam på 7 år valgt. Jeg havde tænkt nogle mere neutrale knapper, men jeg synes at det blev rigtig flot med grønne knapper til den navy blå vest.
Jeg synes at Markus er såå nuttet med vesten på (det er han dog altid)
Vesten passer rigtig godt, og det er ikke sidste gang at jeg har strikket sådan en vest.
Vesten er nem nok at strikke, men da den er strikket i rib tager den lidt tid, og der er også lidt montering osv ved halsen som tager tid. Jeg har set andre opskrifter hvor man ikke strikker hals på bagefter, men jeg synes nemlig at den smukke knaplukning og halsen gør dét ekstra for denne vest, som der skal til.
Vesten ser ret sort ud på billederne, men den er altså mørkeblå.

Strik nummer i år: 3
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: fra bogen babystrik på pinde 3, af Lene Holme Samsøe
Ændringer: jeg strikkede den lidt længere end i opskriften
Størrelse: 18-24 måneder
Pinde: 2,5 og 3
Garn: Arwetta
Lager, rester eller nyindkøbt: rester fra disse bukser
Vægt / meter: 85 g / 180 m
Strikket af garn købt før 2015: 225 g / 480 m
Strikket i alt i år: 225 g / 480 m

4 kommentarer:

  1. Den er vel nok skøn, og det er Markus sandelig også :-)

    SvarSlet
  2. Det er en rigtig god opskrift og du har fået lavet en dejlig vest, som klæder den lille fyr og sidder rigtig godt på ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Susanne :)
      Ja det er en dejlig opskrift som sidder rigtig godt. Den er også blevet brugt meget, til stor glæde for mig :)

      Slet