Så skuffet!

I onsdags skulle jeg jo starte på gruppe undervisningen i den nye behandling jeg er startet på

Jeg tog afsted til Torshavn tidligt om morgenen og havde en samtale med min gamle psykolog - det var dejligt :o)

Så var der lige 2 timer indtil gruppeundervisningen skulle starte, og jeg gik lidt rundt i nogle butikker.
Jeg skrev til en veninde som går til den samme behandling, om vi skulle følges. Mens jeg stod i kø i en madvare butik skrev hun tilbage; om jeg ikke havde fået at vide at gruppen var blevet udsat til næste uge?
.....................Min verden gik lige i stå.........................................
Jeg fik betalt og kom ud i bilen som var i en parkeringskælder. Jeg satte mig ind, lukkede døren og så begyndte jeg bare at græde. Jeg havde været så spændt og nervøs, og jeg har ventet siden i marts med at komme i gang, og så skulle det bare slet ikke være i dag aligevel :(
Jeg var SÅ ked af det og græd meget. Jeg kunne mærke at jeg var ved at miste kontrollen over mine følelser, og jeg blev nødt til at snakke med nogen. Jeg ringede til min kontaktperson, tænkte at hun måske kunne berolige mig lidt. Hun spurgte om hun skulle komme og være hos mig, det syntes jeg ikke var nødvendigt, for hun var over en times kørsel væk, men hun insisterede (klogt af hende...)
Nogle gange hvis der sker noget der får mig virkelig ked af det, så har jeg svært ved at styre mine følelser, og denne gang var det ekstra svært. Jeg følte at det hele bare gled ud hvor jeg ikke kunne styre det selv. Heldigvis kom kontaktpersonen så hurtigt hun kunne, og så sad vi der i bilen. Hun var god til at rumme mig, og hun hjalp mig 'ned på jorden igen' ved bare at være der og snakke lige så stille og roligt til mig. Og så forstod hun i øvrigt også at jeg følte mig skuffet, for de havde jo glemt at sige til mig at det ikke skulle være i denne uge. Efter cirka 3 timer gik vi ind og købte en is, og så var jeg klar til at køre hjem igen. Jeg er utrolig taknemmelig for at hun ville komme!!

Jeg blev selv meget overrasket over at jeg reagerede så kraftigt, og det tog mig hele torsdagen at komme ovenpå igen. Det er ret frustrerende at være bevidst om sine følelser, men ikke altid at kunne styre dem...
Det håber jeg at jeg lærer ved den nye behandling :)

P.s. tusind tak for jeres kommentarer, det varmer :)