lørdag den 21. juli 2012

Mere babystrik

Ja her kommer lige lidt mere babystrik, for jeg har også en anden veninde der håber på at hendes baby kommer snart. Jeg synes at babytøj er så hyggeligt at strikke, fordi alt der er småt åbenbart er sødt, og fordi det er relativt hurtigt at strikke.
Det er blevet til disse to trøjer med mønstret bærestykke. En i hver farve da de ikke har valgt at få barnets køn at vide.
Drengeversionen.
Den er strikket i lysseblå navia duo på pind nummer 2.5. Det lyseblå købte jeg for nogle måneder siden da det gik ud af Navias produktion og derfor kun koster 13,50. Mønsterfarverne er rester, så derfor har trøjen kostet omkring 40 kr. Knapperne var nogle gamle jeg fandt i vores hus da vi flyttede ind.
Trøjen vejer 100g og støvlerne, som mangler at få bånd om anklerne, vejer 15g

Pigeversionen
Er også strikket i navia duo på pind nummer 2.5. Den lysserøde farve går også ud af navias produktion, knapperne er de samme, så den har også kostet omkring 40 kroner :)
Den lysserøde var den første af de to jeg strikkede, den tog lidt længere tid end jeg havde regnet med, og jeg havde lidt problemer med mønsteret fordi jeg læste det forkert ;) jeg havde ellers købt garn ind til også at strikke til den kommende storesøster der er 20 måneder, men det blev droppet.
Opskriften er fra garnstudio og kan findes lige her
Den lysserøde vejer det samme som den blå, altså 115g for trøje og sko.
Dermed er jeg oppe på 30 projekter fordelt på 6.610g og 13.475m strikket i år.

Her til aften skulle jeg efter planen have siddet i min brors lejlighed i København... Men når man bor på Færøerne lærer man hurtigt at det er ikke alt man selv er herre over, og i dag var det tågen der hindrede min plan. Heldigvis har jeg en mormor og morfar der bor tæt ved lufthavnen, så jeg har hygget hjemme ved dem i aften, og nu skal jeg også sove her. Jeg håber dog rigtig meget på at flyet kan komme afsted i morgen så jeg kan komme på ungdoms epilepsi sommerlejr i Jylland på søndag :D

4 kommentarer:

  1. Så mye flott babytøy du har strikket. Det er så morsomt å strikke til baby, for det går så fort å få ferdig.

    SvarSlet
  2. Sikke søde trøjer, du har strikket.
    Læste godt at flyet ikke kom afsted, håber du har bedre held i dag lørdag

    SvarSlet
  3. Rigtig søde trøjer du har strikket.
    Er det eget design ?
    hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Meget fine trøjer, de er supersøde.

    SvarSlet