Mine to yngre søstre fik også hjemmelavede gaver, nemlig stjernehuer.
Jeg har lavet dem i samme farver som de trøjer de fik af mig i maj.
Lilla pelstop til yngste søsteren der er glad for lilla
og bordeaux til den anden lillesøster der er tosset med bordeaux
Jeg havde håbet på at få nogle billeder af dem med huerne på, for man fornemmer altså ikke helt hvordan de ser ud, når de bare ligger fladt. Måske I får billeder senere...
Huerne er strikket i Léttlopi garn som jeg jo har masser af. Der er brugt ca 40g / 90m til hver hue. Den hvide er strikket med pind nummer 6 og 7, og den brune, som er mere baggy i det, er strikket på pind nummer 7 og 8. Huerne er færdige strik nummer 58 og 59 i år og dermed er jeg oppe på 9,815 kg / 12,830 km. Men de er ikke de sidste stykker strik i år 2012...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar