fredag den 3. januar 2014

Bellas kjole

Her kommer så det første stykke strik, som jeg mangler at vise jer fra strik 2013.

Ligesom rigtig mange andre i blogland, har jeg også købt det dejlige opskrift hæfte "Babystrik på pind 3", og er ligesom mange af jer andre faldet for modellen Bella.

Min bella er strikket i juni, juli, august OG september, og var virkelig svær for mig at komme igennem. Ikke fordi den er svær eller kedelig at strikke, men fordi jeg viiirkelig ikke havde den mindste lyst til at strikke. Depressionen sugede al glæde ud af mig, og også glæden ved at strikke.
Jeg fik dog anbefalet at blive ved med at gøre ting der normalt gør mig glad, så derfor strikkede jeg troligt på Bella, selvom hver eneste maske føltes som en kamp at komme igennem.

Den blev dog færdig til sidst, og jeg er virkelig godt tilfreds med resultatet. Både fordi kjolen er både smuk og sød, men ikke mindst fordi jeg holdt ud at strikke den, selvom jeg absolut ingen glæde følte ved at strikke på det tidspunkt.

Her kommer lige en masse billeder. Jeg kunne ikke vælge dem ud, så i får dem alle sammen :)













Faktaboks:

Strik nummer i år: 24
Lavet til: Min guddatter Sesilia
Opskrift: Bellas kjole fra Babystrik på pinde 3
Ændringer: Den er strikket lidt længere end i opskriften
Størrelse: 3-4 år. Da jeg startede på kjolen, ville jeg have lavet den til en 1 årig pige, og derfor er den strikket i størrelse to år, men den blev alt, alt for stor, og derfor besluttede jeg bare at den skulle være til Sesilia og strikkede den dermed længere end i opskriften, så proportionerne passede sammen.
Pinde: 3
Garn: Blackhill højlandsuld fra garnudsalg i farven rosenknop
Lager, rester elle nyindkøbt: Lager, købt for 2 år siden
Vægt / meter: 110 g / 600 m
Strikket af garn købt før 2013: 3,560 kg
Strikket i alt i år 2013: 5,070 / 15,300 km

2 kommentarer:

  1. Den er yndig, sikke en dejlig farve.

    SvarSlet
  2. Super sød kjole. Husk at strikke er terapi for sjælen er der nogen der siger!

    SvarSlet