mandag den 19. maj 2014

Garnpakker til en garnglad kvinde

Jeg har i den sidste tid modtaget intet mindre end tre rigtig dejlige pakker med garn.
Den første kom fra en vældig sød læser herinde, som jeg fik kontakt til via en facebook strikkeside fordi jeg manglede noget lyst lilla navia duo. Det havde hun liggende, og hun ville gerne sende det til mig. Hun var dog så venlig,
 at hun ikke blot sendte garnet gratis til mig, men ovenikøbet havde lagt 4x50g snældan tretådet garn, lilla navia duo garn og lækre opskrifter på bla. hue og babykjole samt en hilsen. Mange, mange tak Fríða! Det var så lækkert at få færøsk garn, og det varmede mit hjerte at du sendte den dejlige pakke.
(Jeg viser snart det som det lys lilla garn blev brugt til).
Den næste pakke indholdt også færøsk garn, men den ved jeg ikke hvem er fra. Den er nemlig fra en pakkeleg som kører over facebook, hvor man kan melde sig til at få en hemmelig veninde som man sender en garnpakke til, og så får man også en garnpakke. 
Denne pakke var rigtig dejlig med to brunlige farver navia duo, tre farver navia trio, maskenåle, karameller, et brev samt cadbury creme æg!! For mange færinger er creme æg en del af påsken, så det var virkelig lækkert at få et sendende til Danmark. Hvis du, kære afsender, læser med her, så skal du have mange tak for den dejlige pakke.
Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad der skal komme ud af garnet, men jeg er helt sikker på at det nok skal blive til noget lækkert. 
Den sidste pakke er også fra ovennævnte pakkeleg hvor jeg fik en anden veninde at sende til, og jeg fik denne lækre pakke. To styk kitten mohair i en dejlig petrolium farve, som jeg regner med at bruge sammen med navia duo til en lækker, let bluse. Så var der lilla garn, jeg tror vist at det er baby uld, og det regner jeg med at strikke en lille kjole ud af, måske bella eller lillesøster kjolen. Sidst men ikke mindst var der også i denne pakke både en hilsen og lækker chokolade, også cadbury uhm!
Også en stor tak for denne dejlige pakke.

Det er så dejligt at få private breve eller pakker med posten, og når de ovenikøbet indeholder garn og chokolade, jamen så kan det vel nærmest ikke blive bedre :)

5 kommentarer:

  1. Det lyder spændende med hemmelige veninder
    Heldige dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rigtig sjovt og hyggeligt.

      Slet
  2. Sikke dejlige pakker, du har modtaget. Og Cadbury cremeæg; jeg anede ikke, de eksisterede, før jeg bosatte mig på Færøerne, og fan bliver jeg ikke, men jeg ved, de er meget populære

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er super lækre :)
      Jeg var heller ikke fan som barn, men nu synes jeg da at det er meget lækkert sammen med en kop the. Jeg er dog ikke den, der kunne spise et creme æg hver dag...

      Slet