mandag den 31. december 2012

Sødt babystrik

Da året 2012 stadig var ganske nyt, fortalte et vennepar os at de skulle være forældre.
De er vores tætte venner, og vi glædede os selvfølgelig utrolig meget sammen med dem.
En af mine måder at vise folk at jeg holder af dem, er at strikke til dem, så selvfølgelig skulle jeg da strikke noget specielt til deres baby. Jeg købte lyseblå dale baby ull, og begyndte at strikke denne søde trøje som jeg har strikket en gang før (nederst i indlægget).
Min veninde fik ved en scanning at vide at de ventede en lille pige (som i stedt fik denne trøje), og så blev denne lille trøje lagt i strikkekurven, og der må man sige at den har ligget godt.
Men nu er den færdig, og jeg synes at den er SÅ sød og fin :)
Hvem der nu skal få denne baby cardigan ved jeg ikke, men nu er den ihvertfald færdig og klar til at give i gave.

Måske man bedre kan fornemme det lille mønster i cardiganen her.

Faktaboks:
Opskrift: Dale of Norway baby design hæfte 164 mønster nummer 12
Lavet til: En baby dreng
Størrelse: 3mdr
Garn: Baby ull fra dale garn
Købt/på lager: Købt i starten af 2012
Pinde: 2 og 2,5
Hot or Not: Hot :) Den er så sød, synes jeg
Vægt / meter: 130g  / 450m  (skoene: 10g / 35m)
Strik nummer i år: 56 og 57
Strikket i år (cirka): 9,735 kg / 12,650 km


onsdag den 26. december 2012

Gaverne under træet :)

Glædelig jul til alle der læser med på bloggen :)
Billedet er taget en fra vores stue en vinterdag i November
Jeg holder jul i København sammen med min familie (forældre, 2 søstre og 2 brødre, den ene med kone og barn) men uden min mand. Det er både tomt og underligt at holde jul uden ham, men vi har selv valgt det fordi vi står overfor en flytning, og det koster ikke ingenting...
Vi har længe haft planer om at skulle flytte til København for at studere, og nu ligger det lige for døren. Planen er nemlig at min man flytter til København for at supplere i januar, mens jeg bliver på Færøerne indtil august. Grunden til at jeg ikke flytter med det samme, er at vi fik at vide, at vi ikke skule regne med en lejlighed før allertidligst i marts. Og da jeg ikke havde søgt om at komme ind til nogen uddannelse, så virkede det uoverskueligt og meningsløst at flytte uden at have noget fast sted at bo, og noget meningsfuldt at stå op til.
Derfor fortsætter jeg i vuggestuen hvor jeg trives utrolig godt!! :)  
Det bliver helt sikkert en udfordring ikke at bo sammen i flere måneder, men jeg tror nu at det nok skal gå godt alligevel.

Fordi vi er igang med at flytte (det tager godt nok lang tid at pakke når man har boet i et hus i 4,5 år) og renovere badeværelse i vores hus som vi skal leje ud, har der ikke været meget tid til at strikke julegaver, og jeg har ikke givet en eneste strikket trøje i år.
Men lidt strik er det alligevel blevet til...

Først to stykker bestillingsstrik:
En ret enkel, men meget pæn trøje til en middelaldrende kvinde.
Garnet er snældan to trådet (super lækkert og blødt!). Jeg vaskede det inden jeg strikkede trøjen, og det var bare SÅ lækkert at strikke med! Jeg ønsker mig helt sikkert en trøje i snældan to trådet garn, gerne snart ;) Jeg har brugt pind nummer 4,5 så trøjen er sådan en god mellemting mellem løst og fast strikket.
Trøjen er strikket rundt og så klippet op efterfølgende. Det gav mig en del udfordringer, og bremsede mig en del i processen. Men nu tror jeg at jeg har lært det til en anden gang.
Trøjen er mit 41. færdige strikkeprojekt i år. Jeg har brugt 400g / 1.440m

Den anden er en helt anden stil...
Den er til en ung pige/kvinde. Den er copycat efter den færøske designer STEINUM som har rigtig mange super seje trøjer og kjoler, bla er min favorit strikkjole hendes design 
Tjek hende ud på nettet og på fecebook !
Sweateren her er strikket i doppelt fritidsgarn på pind nummer 15, så den er både tyk, men også meget luftig og blød. Den er strikket med en tråd grå og en farvet tråd sammen. Det ses ikke så tydeligt på billedet, men der er strikket bobler skråt op på forstykket. Sweateren blev desværre lidt for kort, så jeg vil prøve og se om jeg kan få nogle bedre billeder af den når jeg skal lave den om.
Sweateren har været virkelig sjov og også hurtig at lave, selvom jeg skule finde ud af undervejs hvordan og hvorledes jeg skulle strikke den.
Bortset fra at den blev for kort, så er jeg meget tilfreds med den, og jeg ville blive glad hvis der var andre der bad mig om at strikke den, for det går bare hurtigt med så store pinde :)
Trøjen er færdige strik nummer 52 i år, hvilket svarer til et stykke færdigt strik om ugen(!!)
Der er brugt 510g / 720m fritidsgarn i 7 forskellige farver.

Og så til julegaverne fra mig til tre søskende:
En stjernehue à la Gudrun & Gudrun i hvid og pink navia trio til min kusine på 4 år.
En dejlig, sød gave, og utrolig hurtig at strikke.
Den er strik nummer 53 i år, og den vejer 45g / 55m inkl dusk.

Også en stjernehue. Den er til min kusine på 7 år. Jeg har ikke lavet nogen dusk, delvist fordi jeg slet ikke havde tid, men også fordi jeg tror hun vil blive mere glad for en pelskvast. Farverne er ikke så tøsede, men så passer den til hende, og også til den trøje jeg strikkede til hende da hun startede i skole.
Huen er færdige projekt nummer 54 i år. Den er strikket på pind nummer 4 og 5 og der er brugt 40g / 50m af navia trio fra rester.

Til min fætter på 10, strikkede jeg en simpel, mørkeblå hue. Den er helt almindelig, men lidt lang og derfor lidt mere ungdommelig og spænende.
Den er strikket i karisma fra drops som min mand købte engang for flere år siden. Han ville gerne have at jeg skulle strikke en vest til ham, men han havde ikke forstand for hvor meget garn man brugte, og derfor var der for lidt. Og så havde jeg heller ikke forstand på at strikke uden opskrift.
Godt at lidt af garnet kunne bruges nu :) min mand og jeg griner i dag begge af det søde køb han foretog sig dengang :)
Drengehuen er færdige projekt nummer 55 i år, den er strikket på pind nummer 5, og der er gået 45g / 50m. 

Med disse to trøjer og tre huer har jeg i år strikket 9,590kg og 12,165km.
Jeg mangler dog stadig at vise jer lidt endnu, og jeg håber lidt på at få en trøje færdig inden 2012 slutter.

Jeg håber at I nyder juleferien, det gør jeg ihvertfald. Det er så lækkert at have fri sammen med familien, og bare have tid til at være sammen, have tid til at bage, spille brætspil, gå ture osv :)
I morgen skal vi til færøsk gudstjeneste i en kirke i København, det glæder jeg mig til. For mig er det trods alt lidt hyggeligere at synge julesalmerne på færøsk, for det er jo det jeg er vandt til.

søndag den 23. december 2012

Lidt færdigt strik herfra (og to mislykkede projekter)

Den første er endnu en stjernetrøje, dog i en farvesammensætning jeg ikke har prøvet før, nemlig blå og himmelblå. Den er strikket til en fra min strikkeklub, og hun har valgt farverne.
Flot farvesammensætning!
"Opskriften" er den sædvanlige: 90 m på for- og bagstykke, 10 omg mellem stjernerne. 30 m på ærmerne. Pind 7 og 8. Størrelsen er nok en small. Garnet er Léttlopi fra Island.
Der er brugt 260g / 520 m

Det næste projekt var et pandebånd til min sviger-mormor som havde fødselsdag 1. december. Hun elsker at gå lange ture, så jeg tror at dette er en god gave til hende.
Opskriften er fra Navia katalog nummer 16. I opskriften er pandebåndet strikket med pind nummer 10, men siden dette er til en ældre dame valgte jeg at gå ned til pind nummer 8, og det blev rigtig godt. Garnet er navia trio lyssebrun og mørkebrun sammen. Jeg har brugt cirka 50g / 170m

Næst på programmet er denne T-shirt(?) til min mand (den er kun grå, det sorte er fra den T-shirt han havde på indenunder). Den er strikket i navia uno, så den er altså rigtig tynd og lækker.
Den blev færdig for en uge siden, og han har brugt den hver dag siden :)
Undertrøjen/T-shirten er strikket efter en opskrift i navia hæfte nummer 15, men jeg har ændret en del på den. Bla havde den i opskriften knapper ned for hals, og den var ikke ranglan.
Jeg har skrevet ned hvordan jeg har strikket, så jeg tror jeg vil igang med en mere til ham, måske i mørkeblå :)
Jeg har brugt p 3 og 3,5 til kanterne og 4 til selve trøjen. Der er brugt 160g/1.120m så den er super let og dejlig.

Disse tre færdige ting bringer mig op på 50 færdige projekter i år og 8,550kg og 9,850km strikket
(jeg har dog nogle flere færdige projekter at vise jer inden 2012 er færdigt) :)


Og så vil jeg da også lige vise jer to mislykkede projekter:

En top/kjole/bluse til mig strikket i Léttlopi på pind nummer 15. Jeg var ikke tilfreds med hvordan den så ud når jeg prøvede den på, og jeg ved heller ikke helt hvordan jeg ville kunne få ærmerne til at fungere.
Så den bliver altså trevlet op igen.
I det mindste var den sjov og meget hurtig at lave ;)

 Det andet mislykkede projekt er jeg lidt mere ked af at det mislykkedes.
Det skulle være en retstrikket åben trøje med tre knapper, til mig selv.
Jeg er helt færdig med forstykke og bagstykke... Meeeen, den er alt for lille. Og størrelsesforholdet efter ærmegabet er mærkeligt. Jeg startede med at  strikke den på pind nummer 8 selvom der stod pind 7 i opskriften (kan ikke huske hvorfor), men den blev alt for stor. Så strikkede jeg den på pind 7, men glemte at strikkefastheden selvfølgelig ikke er den samme på pind 7 og 8 (hvordan i alverden kan man lige glemme det?!)
Nåh, men forhåbenlig er 3. gang lykkens gang, for jeg vil have denne trøje færdig.
Garnet er navia duo doppelt og opskriften er fra et navia blad.

Jeg vil snart vise jer noget mere færdigt strik :)

søndag den 18. november 2012

Hættetrøje til guddatteren på 2 år :)

Min mindste guddatter er allerede blevet to år....
Og med mig som gudmor kan man jo næsten ikke forvente andet end en strikket gave.

Jeg tænkte at det måtte gerne være en lidt speciel gave, så jeg startede med at lægge alt mit 3 trådede garn på bordet, og så gik jeg ellers bare i gang. Ingen opskrift og jeg havde ingen ide om hvordan den skulle blive undtagen at den skulle have hætte.
To dage senere var trøjen færdig, og jeg er faktist vældig tilfreds med den :)
Den passer, og hun ser jo bedårende ud i den <3 p="p">
Nu går jeg og tænker over hvad jeg skal strikke til hende i julegave...

Trøjen er strikket af blandet navia og snældan 3 trådet på pind nummer 5, 4 til kanterne.
Der er brugt 240g i alt fra rester.
Trøjen er mit færdige projekt nummer 47 i år (så jeg følger uge tallet :) og jeg har nu strikket 8,080kg og 8,040km

fredag den 16. november 2012

Fluffy trøje med bobler på ærmerne

Apropos det med at sætte strik til sig selv i sidste række, så har jeg nu gjort det omvendte. Jeg har nemlig strikket en trøje til mig selv :)

For nogle uger siden var jeg til en strikkeaften som navia holdt i et shoppingcenter i Tórshavn (er det ikke ret fedt med en strikkeaften i et shoppingcenter??)
I forbindelse med strikkeugen som var i shopping centeret, var riiigtig mange smukke trøjer udstillet som havde været med i en strikkekonkurence som navia stod for. Flere af trøjerne som var med i udstillingen, er kommet ud som enkelt opskrift. 

Vi fik hver især 5 gratis strikkeopskrifter til strikkeaftenen, og vi lærte også nogle strikketekniker, bla hulmønster, fletmønster og bobler som var brugt til to af opskrifterne, bla den ene som jeg har strikket :)
I opskriften var der brugt navia uno og sandness mohair garn sammen, men jeg er ikke så vild med de farver der fås i navia uno (udover natur farver er det lysserød, rosa og mint).
Så jeg besluttede mig egentlig for bare at strikke en bluse til mig selv i mohair garn alene, da jeg faldt pladask for den dybe lilla farve. MEN, så var det at jeg kom i tanke om at jeg jo har noget smukt lilla blackhill højlandsgarn stående...
sådan ser den ud!
Jeg er virkelig glad for den. Det er let, blød (smuk) og varm.

Fakta: 
Opskriften er en enkeltopskrift fra navia
 Garnet er blackhill højlandsgarn (lager) og sandness silk mohair (nyindkøbt)
Kanterne er strikket på pind 5mm og selve trøjen er strikket med størrelse 12
Der er brugt 210 g / 650 m 
Dermed har jeg strikket 46 stykker strik i år fordelt på 7,840kg og 7,750km

søndag den 11. november 2012

Stjernetrøje til mor

I skal da se mere strik med det samme, for jeg har nemlig nogle flere færdige projekter end dem jeg viste jer i går.

Denne stjernetrøje strikkede jeg til min mor på hendes 50 års fødselsdag.
Hun strikker selv, men det er jo altid dejligt at få en strikket gave, og på en eller anden måde synes jeg at man altid kommer sig selv sidst i rækken når det handler om at strikke til sig selv. Har I det også sådan?
Jeg synes at farverne klæder min mor rigtig godt, og hun blev også rigtig glad for den (hun har haft den på næsten hver dag siden, så ved man ihvertfald man har gjort et eller andet rigtigt) Hun vidste ikke at jeg havde strikket den til hende, så hun blev dejlig overrasket :)

"opskriften" er den sædvanlige, pind 7 og 8, garn létt lopi 300g/600m. Garnet havde jeg liggende fra en af Islands turene.
Knapperne har jeg selv lavet af fimo ler.

Strik i år:  7,630kg 7,100km

lørdag den 10. november 2012

stilhed i over to måneder...

Sådan skønne damer (og herrer?) nu kommer der endelig noget nyt på bloggen igen....
Selvom der ikke har været nogen update, så har jeg strikket en del alligevel, så I får lige de første ting præsenteret her i et samlet indlæg :)
36. Endnu en stjernetrøje, dem bliver vi åbenbart ikke trætte af ;)
Strikket til en kollega. Pind 7 og 8, 300 g og 600 m létt lopi garn.
37. Strømper til min far. Navia (trio) strømpegarn og lige over 100g/240m
Mønsteret er fra navia hæfte nummer 15 som kom ud for nogle måneder siden.
Det ses ikke så tydeligt på billedet, men der er et snoningsmønster på siden af skaftet.
Pind nummer 4 til skaftet og 3,5 til foden.
38. Strømper til min mand. Der er brugt 80g/340m arwetta strømpegarn og pind 3 til skaftet og 2,5 til foden.
Disse er de første strømper jeg strikker til Jóhan, men forhåbenlig ikke de sidste, for han elsker strikkede strømper. 
Kender du operation christmas child?
Det er en organisation der samler julegaver i en skoæske ind til fattige  børn ude i verden.
I år gik skoæskerne fra Færøerne til Rumænien, og der er der rigtig koldt, så hvad var bedre, tænkte jeg, end at strikke nogle huer og strømper til dem... Garnet havde jeg jo liggende...
Da jeg gik på efterskole i Vejle for en del år siden, var vi på udlandstur i Rumænien hvor vi så lidt af hvert. Både børn der boede hjemme ved sine forældre, men som var meget fattige, men også børn på et børnehjem og gadebørn der intet havde... Det var hjerteskærende at se de små børn gå rundt på gaden og tigge efter mad eller penge, og at se hvordan politiet jagede dem væk fra gågaden hele tiden.
Det at jeg selv har været i Rumænien gør helt sikkert at jeg har nemmere ved at relatere til børnene der, og hvor lidt de egentlig har. Derfor har det været en virkelig stor glæde for mig at kunne pakke nogle skoæsker som jeg VED vil bringe stor glæde i små børnehjerter i et land langt væk fra os.

Gør du noget for at gøre julen bedre for andre børn og voksne?

39. Koralfarvet hue i létt lopi, 50 g/100m
Mønsteret har jeg selv fundet på, desværre ser man det ikke rigtigt på billedet, men jeg kunne sagtens finde på at strikke sådan en hue igen. Til en rumænsk pige på 10-14 år
40. Hue i navia trio garn 50g/60m rester er der brugt. Til en rumænsk dreng på 10-14 år. 
41. og 42. Hue og strømper i navia trio blå og grå. Til en lille rumænsk dreng på 2-4 år
Der er brugt ca 35g/40m til strømperne og det samme til huen.
43. og 44. Hue og strømper i hvid, lyserød og lyselilla. Til en lille rumænsk pige på 2-4 år
Der er brugt ca 35g/40m til strømperne og det samme til huen. 


Så med disse færdige projekter er jeg nu oppe på 44 stykker færdigt strik fordelt over 7,320kg og 16,500km :)