onsdag den 8. juni 2011

Jeg er glad :o)

Altså, sådan glad helt nede i maven :)
Det er jeg fordi min kontaktperson har været her, og vi har både fået lavet et uge-skema, spist morgenmad, vasket tøj ooooog lavet frokost til mig!! Jeg spiser ellers aldrig frokost (eller morgenmad..) så derfor er jeg som regel lidt flad når Mr. J. kommer hjem, og så skal han altid til at lave noget mad til mig...
Så det prøver min kontaktperson og jeg nu at lave om på. Jeg skal have morgenmad OG frokost hver dag, og så skal jeg, til at starte med, lave middagsmad hver torsdag.

Det lyder måske meget banalt og simpelt, men for mig er det svært at få disse ting til at køre i min dagligdag. Jeg har ikke skrevet noget om det før her på bloggen, men jeg vil gerne være åben. Det tager bare tid...

Sagen er den, at jeg er hjemmegående fordi jeg ikke kan magte at arbejde pga min psykiske tilstand. Folk der kender mig mærker ikke noget på mig, og det er mange der undrer sig over hvorfor jeg ikke kan arbejde osv. Men her indenfor vores fire vægge er sandheden bare en helt anden. Her magter jeg faktist ikke særlig meget, og selv de mest simple ting så som at gå i bad, at spise, at komme udenfor at gå en lille tur, opvasken osv kan virke totalt overskueligt...

DERFOR er jeg så glad (og taknemmelig) for at jeg kan have en kontaktperson herhjemme 2x2 timer om ugen. Hende jeg har nu er ny, fordi den anden blev syg. Så det tager lidt tid at lære hinanden at kende, men det går bedre for hver gang. Hun er ergoterapeut, og jeg kan sagtens mærke at hun har en faglig viden der gavner vores forhold. Hun tør at spørge ind til ting; i dag spurgte hun fx om jeg også havde brug for hjælp til at vakse toilet og skifte sengetøj, eller om det var for personligt. Det har de andre (sygeplejersker) ikke spurgt om. Og så er hun også ung og sød :)

Så derfor er jeg glad :0)

Kan I have en god dag, I smukke bloggere!

4 kommentarer:

  1. hej. Jeg synes, du er utrolig sej at skrive det her på din blog. Jeg har også været igennem sådan en gang psykisk, og døjer stadig en del. Har fået meget hjælp, skriver ikk så meget om det på min blog, da min mor læser med der, og hun kan ikke acceptere hvordan jeg har det.
    Men hvor er du sej, jeg har fundet ud af, at det er rigtig godt at være åben, dog er der nogen, der virkelig ikke kan forstå, hvorfor vi ikke bare tager os sammen.
    Så for mig er det også en kamp at få noget gjort i perioder. Jeg går også hjemme, da jeg heller ikke kan klare et job. Håber du kan finde ud af, hvad jeg skriver. Knus

    SvarSlet
  2. Hej Ras. Tak for din kommentar.
    Jeg synes også selv at de blogge hvor bloggeren er åben, er de mest spænende at læse. Men det er til tider svært selv at være åben. Og også svært at vide hvor meget man skal åbne sig, for jeg synes jo heller ikke at man skal udlevere sig selv...
    Men jeg vil starte i det små, og så må jeg se hvor meget jeg deler :)

    Det er da træls at din mor ikke kan acceptere hvordan du har det. Jeg tror tit at det er svært for forældre at acceptere, men lad os bare håbe at det bliver bedre med tiden.

    Tak for din kommentar - det sætter jeg pris på.
    Knus fra Ása

    SvarSlet
  3. Kære Ása,
    Hvor er jeg imponeret over at du skriver det her på bloggen. Det må være dejligt, at der er en kontaktperson som tager sig af dig og får talt med dig om hvad der rører sig inde i hovedet.
    Jeg håber jeres projekt med morgenmad og frokost lykkes, for det kan jo være et stort skridt for dig, men falder du i, må du bare op på hesten igen, for som du sikkert også ved: Uden mad og drikke dur helten ikke!

    Jeg gætter på at din trøje bliver en smuk færørsk sweater. Synes jeg kan kende noget af mønsteret fra da jeg ledte efter færørske mønstre. Min datter vil nemlig gerne have at jeg strikker en til hende. Det kan være at jeg må vende tilbage til dig om hjælp til at finde et mønster ?

    God torsdag til dig!

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Tak Lis
    Ja, mad skal der jo til, så derfor er det rigtig vigtigt for mig at få det på plads. Og ja, det er fantastisk at der er en kontaktperson der kan hjælpe mig over de små bump i hverdagen som, hvis ikke der bliver taget hånd om det, kan betyde en stor nedtur for en der er psykisk sårbar.
    Så selv om det koster landet de der 2x2 timers arbejdsløn kun til mig, så tror jeg at de sparer det i indlæggelser osv.

    Jo, sweateren skal blive til en færø-trøje :) vent og se, jeg tror den bliver smuk :)
    Og jeg vil da geerne hjælpe dig med mønster og hvad du skulle have brug for.

    God weekend til dig :)

    SvarSlet