tirsdag den 20. maj 2014

To søde pigekjoler

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har en svaghed for strikkede kjoler, og specielt til små piger. Jeg synes bare at det er SÅ kært med fine strikkede kjoler, og så er kjolerne også tit dejlig varme og behagelige at lege i, for de små piger. 

Da jeg skulle til Færøerne i påsken, besluttede jeg at strikke en gave til min guddatter på 3,5 år og hendes lillesøster knap 2 år. Jeg kiggede lidt rundt i mine opskrifter, men blev ret hurtigt overbevist om, at det skulle være disse kjoler. Jeg havde garn liggende, og jeg havde set kjolerne på to piger til en fødselsdag for snart nogle år siden, og var faldet pladask for dem dengang, men bare ikke kommet til at strikke dem. 
Jeg tog garnet frem og begyndte at strikke kjolen til 4 år, og på pind 4 gik det ret hurtigt. Da jeg strikkede flæserne fandt jeg ud af at jeg manglede lyselilla garn! Åh nej, hvad skulle jeg så gøre, for farven er udgået. Men jeg prøvede at skrive på en færøsk facebook strikkeside om der var nogen der havde en rest liggende, og som I kunne se i forrige indlæg, lykkedes det mig at få fat i lysellilla garn.

Kjolen er strikket først i grå, og så bliver flæserne strikket på bagefter.
Flæserne ruller en del op, men efter vask og dampning retter det sig.
Her sad jeg udenfor og hyggede med strikketøjet, det er jo bare så lækkert at sidde i solen og strikke.
Faktaboks:
Strik nummer i år: 3 
Lavet til: Min guddatter på 3 år
Størrelse: 4 år
Opskrift: Navia hæfte 12, model 5
Pinde: 4
Garn: Navia duo
Lager, rester elle nyindkøbt: Lager, undtagen det lyselilla som jeg fik af en venlig sjæl
Vægt / meter: 190g / 685m
Strikket af garn købt før 2014: 835g
Strikket i alt i år: 845g / 2,835km
Faktaboks:
Strik nummer i år: 4
Lavet til: Min venindes datter på knap 2 år
Størrelse: 2 år
Opskrift: Navia hæfte 12, model 5
Pinde: 4
Garn: Navia duo
Lager, rester elle nyindkøbt: Lager, undtagen det lyselilla som jeg fik af en venlig sjæl
Vægt / meter: 150g / 540m
Strikket af garn købt før 2014: 970g
Strikket i alt i år: 995g / 3,375km
Min veninde blev rigtig glad for kjolerne, og så er jeg jo også glad. I går fik jeg et billede af de to søde søstre i kjolerne, og det var bare så dejligt at se de livlige og glade piger i kjolerne, som i øvrigt har været en stor fornøjelse at strikke, og ikke mindst at se på nu efterfølgende.

4 kommentarer:

  1. De er simpelthen noget af det sødeste. Kan godt forstå, at din veninde blev glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg synes også at de er såå fine og søde.

      Slet