fredag den 25. maj 2012

Jeg kan strikke strømper!

...og så endda helt uden hjælp, hehe
Jeg har indtil nu slet ikke brudt mig om at strikke strømper, mest fordi jeg ikke har kunne huske hvordan man strikker hælen. Men forleden så jeg dette dejlige garn til minus 20% hos navia, så det måtte bare lige komme med hjem. Så før vi tog til Island spurgte jeg min bedstemor, hende der lærte mig at strikke engang før jeg begyndte i skole, om hvordan hun strikker hæl. Hun var glad for at jeg ville strikke "hendes" hæl, og fortalte og viste gerne. Så strikkede jeg en prøve og skrev ned.
Strømperne var meget nemmere at strikke en jeg havde forventet, og det tog nærmest ingen tid heller (ihvertfald ikke i forhold til hvad jeg havde forventet..) Den ene strømpe blev strikket på båden på vej til Island og den anden blev strikket mens vi kørte rundt på Island :)
De er dejlig bløde og de sidder godt på foden. Jeg kan i øvrigt godt lide farverne.

Fordi der var lidt garn til overs og for at være helt sikker på at huske hælen og indtagninger, så gik jeg straks igang med at strikke en strømpe til Miriam, min niece. Den blev jeg også færdig med på båden, men den blev alt for smal, specielt om foden. Men nu ved jeg ihvertfald at jeg kan :)

Opskrift:
Lavet til: Mig selv
Garn:
Købt, lager eller rester: Købt hos navia i april i år
Pinde: 4 og 3,5
Hot or not: Hot
Vægt/meter: 110g / 165m
Strik nummer i år: 17
Strikket i år: 4.650g / 8.910m 

Tak for jeres svar til mit sidste indlæg om svigerfars trøje, det gør det bare SÅ meget hyggeligere at blogge når man ved at der er nogen der læser med.
Svigerfar blev rigtig glad for trøjen, og han var ligeglad med at den har været ret længe undervejs (startede på den i august!). Selvom strikkeprocessen var lang og lidt kedelig, så er jeg rigtig glad for trøjen, og jeg tror jeg ville have større mod på at strikke en magen til, hvis det skulle være en anden gang.
Uldbegavet spurgte om hvad jeg nu skal strikke, og jeg har jo, som altid, en del på pindene og i planerne. Jeg har lige afsluttet en sweater til mig selv som i får at se i morgen, og så er jeg igang med nogle flere stjernetrøjer, babystrik og et par strømper. Så der er nok at vælge i, smil :)

P.S. Billedet af strømperner er taget på vores helt nye terrasse hvor jeg har brugt hele dagen (og endda fået lidt farve på armene, ansigtet og brystet hvilket ellers aldrig sker). Terrassen og vores nye gasgrill kommer i til at se mere til senere...


3 kommentarer:

  1. Selvfølgelig kan du da strikke strømper; tænk på alt det lækre strik, der kommer af dine pinde.
    Du er heldig stadig at have bedstemor til at hjælpe

    SvarSlet
  2. Hjemmestrikkede strømper er skønne - og det er dejligt at finde ud af at man kan!!!

    Glæder mig til at se mere til både dit strik og din terrasse!

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig kan du strikke strømper, der er vist ikke noget du ikke kan strikke. Sikke mange skønne planer du har.

    SvarSlet