tirsdag den 30. august 2011

Så skuffet!

I onsdags skulle jeg jo starte på gruppe undervisningen i den nye behandling jeg er startet på

Jeg tog afsted til Torshavn tidligt om morgenen og havde en samtale med min gamle psykolog - det var dejligt :o)

Så var der lige 2 timer indtil gruppeundervisningen skulle starte, og jeg gik lidt rundt i nogle butikker.
Jeg skrev til en veninde som går til den samme behandling, om vi skulle følges. Mens jeg stod i kø i en madvare butik skrev hun tilbage; om jeg ikke havde fået at vide at gruppen var blevet udsat til næste uge?
.....................Min verden gik lige i stå.........................................
Jeg fik betalt og kom ud i bilen som var i en parkeringskælder. Jeg satte mig ind, lukkede døren og så begyndte jeg bare at græde. Jeg havde været så spændt og nervøs, og jeg har ventet siden i marts med at komme i gang, og så skulle det bare slet ikke være i dag aligevel :(
Jeg var SÅ ked af det og græd meget. Jeg kunne mærke at jeg var ved at miste kontrollen over mine følelser, og jeg blev nødt til at snakke med nogen. Jeg ringede til min kontaktperson, tænkte at hun måske kunne berolige mig lidt. Hun spurgte om hun skulle komme og være hos mig, det syntes jeg ikke var nødvendigt, for hun var over en times kørsel væk, men hun insisterede (klogt af hende...)
Nogle gange hvis der sker noget der får mig virkelig ked af det, så har jeg svært ved at styre mine følelser, og denne gang var det ekstra svært. Jeg følte at det hele bare gled ud hvor jeg ikke kunne styre det selv. Heldigvis kom kontaktpersonen så hurtigt hun kunne, og så sad vi der i bilen. Hun var god til at rumme mig, og hun hjalp mig 'ned på jorden igen' ved bare at være der og snakke lige så stille og roligt til mig. Og så forstod hun i øvrigt også at jeg følte mig skuffet, for de havde jo glemt at sige til mig at det ikke skulle være i denne uge. Efter cirka 3 timer gik vi ind og købte en is, og så var jeg klar til at køre hjem igen. Jeg er utrolig taknemmelig for at hun ville komme!!

Jeg blev selv meget overrasket over at jeg reagerede så kraftigt, og det tog mig hele torsdagen at komme ovenpå igen. Det er ret frustrerende at være bevidst om sine følelser, men ikke altid at kunne styre dem...
Det håber jeg at jeg lærer ved den nye behandling :)

P.s. tusind tak for jeres kommentarer, det varmer :)

8 kommentarer:

  1. Oh, how gutting :(
    Tomorrow it should be on, if I understand right? I hope it goes so well, as to make up for last week!! x

    SvarSlet
  2. Håber, du snart kommer ovenpå igen.

    Det er nogengange svært at håndtere skuffelser, så det er OK at lade tårerne flyde.

    Mange gode tanker herfra.

    SvarSlet
  3. Det er da for dårligt, de ikke engang havde givet dig besked og udsættelsen.
    Heldigvis kan en ordentlig tudetur sommetider hjælpe, men det er godt, du har mennesker, der stiller op for dig, når du trænger til det.

    SvarSlet
  4. Kære, jeg kan godt forstå du blev oprevet og ked af det, for ikke nok med at det var aflyst. Du havde jo heller ikke fået besked om det.
    Godt at din kontaktperson kunne hører på dig, at du havde brug for hende.
    Huske at nævne det ved næste møde, samt fortælle hvordan du havde det. Jeg synes ikke det er fint gjort, kursuslederen ved jo også hvad i fejler.

    Mange tanker og kram herfra.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. Hvor var det sejt at du klarede det så flot.. Det er altid svært at blive skuffet, det har jeg også mange store problemer med..

    SvarSlet
  6. Hvor er I søde! Tusind tak for jeres kommentarer, det varmer :)
    Jeg har ikke været så meget på bloggen, for der har været meget, bla er jeg startet i vuggestuen hvilket er super :)
    Men nu er jeg her igen. Tak for at I er så søde og forstående.

    Kram fra Ása

    SvarSlet
  7. Mette: Tak!
    Det er lidt sjovt at du synes at jeg klarede det flot, for jeg synes absolut at jeg overreagerede, og jeg havde slet ikke styr på mine følelser, de kørte bare helt op på et niveu hvor jeg har brug for hjælp for at få dem ned igen....
    Meenn.. Det er jo et kendetegn ved vores sygdom...
    Jeg ønsker dig alt det bedste Mette :)

    Ása

    SvarSlet